HVO’N SKAER’N? MYRHOLS FORRYGENDE FORÅR: Han fik testikelkraeft, blev alligevel far, vandt VM-sølv og pokalturnering på én uge. Han har høstet talrige kåringer og er årets borger i hjembyen
Hvorfor i alverden ender en af verdens bedste stregspillere pludselig i en havestol i Udkants-Skjern?
Tjaeh … Forklaringen er nok fire år gammel og i fuldt spring med at øve halsbraekkende saltomortaler i den forsvarligt nedgravede havetrampolin – lige ved siden af den taenkende plaeneklipper på ladepladsen nede i hjørnet. Det er her, spinkle ligusterhaekke har det med at søge mod øst.
Når man for seks år siden har vaeret ramt af testikelkraeft, forinden har forsøgt at blive far og så bliver det mindre end et år efter, man har lagt operation og sidste barske kemo-kur bag sig, taenker man naturligvis over fremtiden.
Det gjorde Bjarte Myrhol og Charlotte Forslund også!
– Jeg har spillet et år i Ungarn og ni i Tyskland, og jeg kunne sagtens have fortsat. Jeg ville bare aldrig vaere hjemme, og sådan en far ønsker jeg ikke at vaere. Jeg ønsker at vaere naervaerende og kunne hente Rasmus kl. halv tre, siger den 34-årige nordmand stille, mens Rasmus forgaeves kaemper med at få den investerede energi i at forplante sig til en børnehave-morfar på fars skød.
Han valgte Skjern! Til nogen forbløffelse for klubben selv, der faktisk havde opgivet at få fingrene i ham. Nu spiller de grønne fra Vestjylland DM-finaler mod det Aalborg, der altid har vaeret første eller sidste spring ud i verden eller hjem til fosterlandet for mange norske håndboldspillere.
Aalborg og Sander Sagosen! Den 21-årige norske komet, der er på vej i modsat retning. UD! Til Paris, Mikkel Hansen og Nikola Karabatic, og han repraesenterer mere end nogen anden ’nordjyde’ den fare, Bjarte Myrhol og Skjern skal nedkaempe over to eller tre finalekampe.
De kender hinanden indgående fra succes-landsholdet og fra Myrhols ’Learn Handball’-projekt, hvor ungtyren også indgår.
– Det samarbejde er midlertidigt sat på stand-by til efter pinsen …
– Vi spillede ud og troede vel ikke rigtigt på det, afslører formand Carsten Thygesen.
– Men fra en landsholdssamling på et ydmygt hotel i Aarhus ringede Bjarte Myrhol pludselig og spurgte: Kan vi mødes?
– Jeg havde researchet grundigt, faktisk siden min tid i Nordhorn. Snakket med bl.a. Niklas Landin, Mads Mensah, min rådgiver Søren Stryger og andre. Skjern lød rigtigt for mig som spiller og os som familie. Vi blev forholdsvis hurtigt enige, siger Bjarte Myrhol. – Så har du sikkert solgt dig
selv for billigt? – Det tror jeg ikke.
– Du kunne vel have tjent det dobbelte i Tyskland?
– Nej, ikke helt. Men jeg er tilfreds, klubben er tilfreds. Jeg har et drømmejob og en drømme-tilvaerelse her og spiller håndbold på højt niveau i en liga, hvor alle kan slå alle.
– Det er også en kvalitet. Der er tyske hold, der er staerkere end os – men jaevnbyrdigheden i Danmark … Du kan ikke tage til Tønder eller Randers og tage for givet, at du vinder, siger Bjarte Myrhol.
Der måske er mere oldschool vestjyde end de fleste … I hvert fald købte familien ubeset et hus, den kun havde set på billeder. – Var du ikke spaendt?
– Jo. Vi tog jo en chance, haha. Jeg kom første gang herop midt om natten. Jeg havde kørt med min davaerende traener Nikolaj Jacobsen fra Tyskland efter den sidste ligakamp for RheinNeckar Löwen, satte nøglen i låsen og lukkede mig ind … Jo, det var spaendende, indrømmer Bjarte Myrhol.
– Det er et børne-paradis. Hvis vi i snit kunne laegge 10 grader på – og lidt mindre vind – så havde det vaeret paradis for de voksne også. Siden har Carsten jo drillet mig med, at jeg aldrig kommer vaek, fordi huset er umuligt at saelge, siger han og griner.
Det var nu ikke derfor, han lillejuleaften – efter et forsmaedeligt nederlag til Randers – forlaengede kontrakten med Skjern, så den nu udløber i 2020. Med EM på norsk hjemmebane – og en lille sportsbegivenhed henne i Tokyo.
– Det er naturligvis ikke tilfaeldigt, siger manden med de smilende – og vagtsomme – øjne. Bjarte Myrhol er helt oplagt ikke en mand, der er alt for vild med at tale om – Bjarte Myrhol …
– Når jeg stod forrest i mixedzone, og Johnny Jensen stod bagved og råbte et eller andet om modstanderne, så
vidste jeg godt, hvem journalisterne ville tale med. – Og det passede dig sikkert fint?
– Helt sikkert! Men hvis nogen så skulle gå rundt og lumre med den fejlslutning, at Bjarte Myrhol skulle vaere en fed norsk hankat, maet af fed fløde i Bundesligaen og traet af lange busture, der lige laver et stop-over i Danmark for at rive endnu en topløn til forsker-rabat hjem på sidste stop inden Oslo, ja … Så tager de fejl.
Og når kontraktforlaengelsen faldt lige praecis den forfaerdelige lillejuleaften, så er det slet, slet ikke tilfaeldigt. Kontraktforlaengelsen var en manifestation. Et statement.
Siden er det gået paent godt … Faktisk har Bjarte Myrhols forår vaeret intet mindre end vanvittigt.
Først eksploderede Norge i kollektiv fryd over et landshold, der vandt VM-sølv i Paris. Bjarte Myrhol blev kåret til slutrundens All Star-team – og vandt søndagen efter pokalfinalen med Skjern.
– Det var en småfrekk uge, siger Bjarte Myrhol og naevner lige i forbifarten, at han også blev kåret som årets borger hjemme i Vestli-Stovner i Oslos østlige udkant.
– Det har vaeret det bedste håndbold-halvår i mit liv. Og NU står vi i en håndboldfinale mere.
Han er årets spiller i Skjern, årets håndboldprofil i Norge, valgt til den danske ligas All Star Team, mangeårig landsholdskaptajn for Norge – og fra sommer også anfører i Skjern, hvor bindet ikke kun symboliserer evner INDE på banen. Men også, at man – som Jesper Jensen, Henrik Møllgaaard og Thomas Klitgård – er kulturbaerer udenfor.
– Bjarte er anderledes! Han er dedikeret ned i detaljens detaljer, og så har han samtidig et stort øje for helheden. Han taenker på den øvrige del af klubben, på fans – på det hele, lyder lovprisningen fra Carsten Thygesen.
Bjarte Myrhol dribler uroligt rundt i stolen.
– Jeg har vaeret en del af et kaptajn-team ti år i traek nu, i Nordhorn, i Rhein-Neckar og på landslaget. Det falder egentlig meget naturligt.
– Du er blevet grøn indvendig på rekordtid?
– Ja, men som Carsten siger: Jeg har købt et hus, det ikke er muligt at saelge …
I august 2011 blev Bjarte Myrholt ramt af testikelkraeft, opereret og behandlet. Allerede i oktober spillede han igen.
– Jeg taenker meget lidt på det. Faktisk kun når journa-
Det har vaeret det bedste håndbold-halvår i mit liv. Og NU står vi i en håndboldfinale mere Bjarte er anderledes! Han er dedikeret ned i detaljens detaljer, og så har han samtidig et stort øje for helheden
Der er gået over fem år, og jeg er helbredt og skal ikke laengere til tjek
lister spørger mig. Og det gør de så … – Det gør de tit. Bagefter er det ikke en interessant historie ud over, at det var noget, jeg måtte igennem. Det gik meget staerkt – måske lidt for staerkt. Men nu er det ikke noget, jeg taenker over. Der er gået over fem år, og jeg er helbredt og skal ikke laengere til tjek, siger han.
– Jeg fik testikelkraeft, og når den ikke har spredt sig, er der meget gode prognoser. Rasmus blev født kun et år efter, og det, jeg for alvor var bange for, var jo, at jeg ikke kunne få børn. Vi havde forsøgt laenge – også inden jeg blev syg.
– Men så fik vi lille elsklingen, der har en helt speciel plads i fars hjerte. Det var fantastisk at få barn et år efter, jeg havde vaeret gennem kraeft. Det var … Det var meget, meget specielt. På den måde har det sat sig spor. Ellers ikke, siger Bjarte Myrhol.
Siden er to-årige Veslemøy føjet til på adressen, og intet tyder på, at hun er mindre elsket på matriklen i 6900 Skjern, hvor der vist ikke er grund til at spørge: Hvo’n skaer’n. Det går helt godt … Isaer hvis Skjern bliver danske mestre!