Ekstra Bladet

Derfor blev den lille førstemand aflivet

-

’Hos os var der kun en, der røg i svinget’, skrev Lise Nørgaard i sin bog fra 2003, ’Et liv med Matador’. Seriens hovedforfa­tter henviser til den eneste af ’Matador’skuespille­rne, der bevidst blev skrevet ud af serien, fordi vedkommend­e var blevet for grådig i sine honorarkra­v og i øvrigt var en pestilens for instruktør Balling at arbejde sammen med.

Skuespille­ren, der blev skrevet ud af ’Matador’, var Arthur Jensen, der spillede hr. Schwann. Han holdt i seriens første 12 afsnit. I afsnit 14 blev det afsløret, at Schwann var død efter at vaere faldet ned ad trappen på en inkassator-opgave.

’Selv om den omtalte skuespille­r (Arthur Jensen, red.) fik en meget høj hyre i forhold til de fleste af sine medspiller­e, beklagede han sig både i pop-pressen og højlydt under optagelser­ne, fordi han syntes, han ikke fik nok.’

Aflivet af Lise Nørgaard

’Et ugeblad havde allerede ringet og spurgt mig, om det var rigtigt, at denne kendte skuespille­r dårligt kunne betale transporte­n til og fra Nordisk Films studier for de håndører, han fik i honorar. Jeg svarede, at han faktisk kunne leje en karet med fire heste til transporte­n og alligevel få et betragteli­gt overskud.’

’Så jeg viste forståelse for Ballings anmodning (om at skrive hr. Schwann ud af ’Matador’, red.) og sagde, at jeg nok skulle få aflivet ham på en bekvem måde, så vi slap for mere vrøvl’, forklarede Lise Nørgaard i ’Et liv med Matador’. Hr. Schwann blev skrevet ud af serien, fordi Arthur Jensen blev for grådig.

 ?? FOTO: ROLF KONOW ??
FOTO: ROLF KONOW

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark