Fra ’Mormors Kolonihavehus’ til Metallica
MARGARET LINDHARDT
ulaert, så bliver det ikke troaerdigt. – Jeg passer mit arbejde. g så håber jeg på, at folk taer det til sig og synes om et, forklarer hun og tilføjer, hun dog ikke er helt ligead med, om folk gider taene radioen, når hun sender. – Man er jo altid lidt paendt: ‘Er der mon nogen erude? Det har der heldigs vaeret. Men jeg taenker un over det, når folk en ang imellem gør mig opmaerksom på det, skynder hun sig at understrege.
Når ’Giro 413’ med Margaret ved roret sendes for allersidste gang i dag, bliver der ikke tale om et selvsmagende program med highlights fra de seneste 20 år. Det bliver ’business as usual’ – helt i Margarets ånd.
– Det bliver ikke noget tudeprogram. Men det bliver da vemodigt. Det behøver lytterne dog ikke at høre, vel. Jeg vil meget gerne stoppe, mens jeg selv kan bestemme det. Jeg vil meget nødigt gå ud ad døren, mens der er nogen, der taenker ‘skal hun dog aldrig holde op’, siger Margaret og slutter interviewet med militaer praecision:
– Jeg føler, jeg har aftjent min vaernepligt. – Jeg vil påstå, at det er det mest rummelige og mangfoldige musikprogram, der er i radioen. Jeg har sågar engang spillet Metallica, og det har de endda pralet med i en pressemeddelelse. Sidste søndag spillede jeg opera. Det er meget bredt, og sådan skal det vaere, siger Margaret om sin ugentlige udfordring med at sammensaette et musikprogram, der både udfordrer og tilfredsstiller de trofaste lyttere. Selv er hun ikke så kraesen.
– Min personlige musiksmag er meget mangfoldig, så jeg passer godt sammen med programmet.
Jeg vil meget nødigt gå ud d døren, mens der r nogen, der aenker ‘skal hun og aldrig holde op’