HER ENDER DET ALTID I DRAMA
For Caroline Wozniacki har Roland Garros budt på skader, Rory-brud, Yonex-gate og masser af dommerbøvl, men selv om hun ikke elsker grus, tror hun på sin chance for at overraske netop her
PARIS (Ekstra Bladet): Det var på Roland Garros, at hun i 2007 voksen-debuterede i en grand slam.
Siden har Caroline Wozniacki skabt masser af drama og overskrifter, når hun er landet i den franske hovedstad og på det røde grus, som hun aldrig for alvor er kommet til at elske.
Hun ryster selv lattermildt på hovedet, når man lister nogle af dem op:
Da hun i 2009 naegtede at give op mod rumaenske Sorana Cirstea og efter sidste bold blev kørt direkte på hospitalet med en alvorlig rygskade.
Publikum på nakken
Da hun fire år senere var taet på ikke at gå på banen i afmagt over den Yonex-ketsjer, som hun slet ikke kunne finde ud af at spille med.
Da hun i 2015 mødte hårdt ramt frem foran verdenspressen få dage efter det smertelige brud med den bortløbne brudgom Rory McIlroy.
Samt de mange temperamentsudfald mod de dommere, der fik hende til at bruge ord, man ellers ikke hører fra hende, og som gav hende publikum på nakken.
– Ja, haha. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og det her sted. Jeg prøver jo generelt at holde mig vaek fra dramaer, men jeg kan godt genkende billedet, og vi griner også lidt ad det i familien og spørger hinanden: ’Hvad sker der denne gang?’.
– Og sidste år spillede jeg slet ikke på grund af min braekkede ankel. Det er en lidt maerkelig grand slam for mig, så jeg sniger mig bare ind under radaren i år, haha.
Tapet op
Ellers har hun det fint med at vaere tilbage, siger hun efter det første af lørdagens to traeningspas, en livlig traeningskamp mod den hårdtslående japaner Naomi Osaka.
Skulderen er i orden efter masser af behandling, og selv om grus generelt har givet hende et hav af skader, frygter hun ikke, når saesonen på det røde underlag starter.
– Nej, egentlig ikke, for jeg har begge ben tapet godt op, og det giver mig en fornemmelse af sikkerhed på banen.
– Men grus er lidt ujaevnt, og når du skal glide, så stopper du lige pludselig. Der kan vaere et lille hul et sted. Du kan ikke holde grusbaner perfekte hele tiden, forklarer hun.
Hun har ikke sjaeldent givet udtryk for, at hun glaedede sig til, at grussaesonen var overstået, og på en måde forekommer det lidt fatalt.
For Caroline Wozniacki er vokset op på grus i Danmark, har vundet fire WTAtitler på såvel grønt som rødt grus, vaeret i kvartfinalen i Paris og i finaler i såvel Madrid som Stuttgart og Båstad.
Så trods sit had/kaerlighedsforhold til gruset, burde det ligge fint til hendes spil.
Meget maerkeligt
– Ja, det er meget maerkeligt. Altså, vejret i Danmark giver jo ikke lange somre, så vi spillede meget indendørs på hardcourt, som også blev mit favoritunderlag.
– Jeg kan ikke rigtigt forklare det. Men boldene hopper ikke altid, som man forventer det. Du skal vaere klar på hvad som helst, hele tiden vaere aktiv og klar på, at modstanderen får alle bolde tilbage.
– Så jeg føler lidt, at jeg spiller mod mig selv, smiler hun og forklarer:
– På gruset kan jeg godt se, hvorfor folk bliver irriteret over at spille imod mig på hardcourt, hvor jeg får alt tilbage og pludselig bliver aggressiv, når de spiller kort. Her forstår jeg, hvordan det er at spille imod mig. De får mere tid til at få boldene tilbage på grus.
– Nogle spillere, for eksempel Maria Sharapova, har investeret meget i at laere at spille på grus. Bliver det nogen sinde en prioritet for dig?
– Så skal man spille mange turneringer på grus. Jeg traener og gør det, der skal til for at gøre mig klar, men jeg vil ikke prioritere grus over hardcourt i en periode.
– Hvad mangler du for at blive en rigtig grushaj?
– Løbemønsteret allermest. Jeg kunne laere at røre mig og glide bedre på grus, erkender hun.
– Er French Open så den grand slam, som du går ind til
med mindst forventning?
– Både ja og nej. Ja, fordi de andre underlag passer mig bedre, og at jeg derfor føler, at jeg har bedre chancer der.
– Nej, fordi der er rigtigt mange, der falder tidligt fra på grus. Det er et underlag, som i høj grad udjaevner forskellene mellem spillerne. Det er ikke nødvendigvis de store spillere, der har overtaget,
Jeg ved ikke, hvad det er med mig og det her sted Her forstår jeg, hvordan det er at spille imod mig. De får mere tid til at få boldene tilbage på grus
som du overvejende ser det på hardcourt, hvor man får virkelig meget ud af sine slag.
– Her skal man virkelig taenke og spille smart. Det gør, at man får nogle maerkelige resultater.
– Derfor er French Open en grand slam, hvor du kan få nogle lidt uventede vindere. Tager jeg mine chancer fra start, så kan det lige så godt vaere min slam som andres.
Caroline Wozniacki møder i første runde i morgen den 17-årige, australske wildcardspiller, Jaimee Fourlis, som hun selvsagt intet kender til.
– Hun er meget ung, så jeg har helt sikkert erfaringen med mig. Jeg skal bare spille mit eget spil, smiler hun. Vel vidende at det ikke er en entydig størrelse – på grus.