VERDENS BE
JUBILAEUM: I MORGEN ER DET NØJAGTIG 50 ÅR SIDEN,
Sådan lyder indledningen sandsynligvis til artikler verden rundt her op til 1. juni, der i musikalsk sammenhaeng er en ganske speciel dag.
Netop den dag er det 50 år siden, at The Fab Four fra Liverpool, The Beatles, udsendte deres vel nok mest berømte album – ja, vel det mest berømte album af alle nogen sinde, ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’, der netop er udkommet i en ny jubilaeums-udgave.
Et afgørende øjeblik i den vestlige civilisation
Det var The Beatles’ ottende album på bare fire år og et mestervaerk, der af mange stadig betragtes som det bedste, der nogen sinde er udsendt.
Dengang blev det også de fleste steder modtaget som naermest en hellig gral, selv om enkelte da også rystede på hovedet og slet ikke kunne forstå, hvad disse skaeggede herrer havde med de elskelige moptops og deres lystige sange om uskyldig kaerlighed og holden i hånd at gøre.
The Times’ teater-kritiker Kenneth Tynan kaldte ’Sgt. Pepper’ ’et afgørende øjeblik i den vestlige civilisation’, og Time magazine konkluderede, at pladen var ’et historisk fremskridt for musik – al slags musik’, mens Jack Kroll i Esquirer simpelt hen kaldte pladen ’et mestervaerk’.
32 millioner eksemplarer
New York Times var mindre begejstrede, og Richard Goldstein anmeldte i avisen, at ’Sgt. Pepper’ lød ’forkaelet’ og ’stinker af special effects og i bund og grund er svigagtig’.
Det var nu et absolut fåtal, der meldte fra over for de nye toner fra verdens største band, der om nogen skabte soundtracket til ’The Summer of Love’.
Chris Welsh skrev i Melody Maker, at ’The Beatles’ nye album er bemaerkelsesvaerdigt og vaerd at betragte som et bidrag til musik-historien’.
New Musical Express udtrykte derimod skepsis med hensyn til, om musikken var ’al den tid vaerd, som det havde taget at skabe den’. Musik-tidsskriftet mente dog, det var ’et rigtig godt album, som vil saelge som varme hveder op til store bededag’.
Det var ingen overdrivelse.
’Sgt. Pepper’ har i årenes løb rundet et salg på 32 millioner eksemplarer som det bedst saelgende Beatles-album overhovedet.
Pladen strøg til tops på alverdens hitlister og blev der uge efter uge – i England såmaend med et halvt år på førstepladsen og i USA i 15 uger.
Grammy-statuetter og anden udmaerkelse vaeltede ned over genierne, der på udgivelses-tidspunktet såmaend bare var nogle store drenge på henholdsvis to gange 24 år (Paul og George) og 26 (John og Ringo).
’Vi var traette af at vaere Beatles og hadede virkelig den der fire små moptopting. Vi var ikke drenge. Vi anså os selv for kunstnere frem for nogle, der bare optrådte og underholdt’, har Paul McCartney sagt om tilgangen til indspilningerne, der tog sin begyndelse i december 1966.
Pladen strøg til tops på alverdens hitlister og blev der uge efter uge – i England såmaend med et halvt år på førstepladsen
Det oprindelige oplaeg var at skrive sange med relation til deres opvaekst i Liverpool, og det begyndte også sådan med John Lennons ’Strawberry Fields Forever’, der sammen med McCartneys ’When I’m Sixty-Four’ var de første numre, der blev indspillet.
Paul McCartney fulgte op med et andet Liverpool-tema, ’Penny Lane’, så med lidt god vilje havde man allerede tre Liverpool-sange i kassen.
Problemet opstod, da EMI i februar måned ville have en ny Beatles-single på markedet. Producer George Martin gav dem ’Penny Lane’ og ’Strawberry Fields’ – og så var den idé ligesom død.
Men McCartney, der må betragtes som hovedmanden bag pladen, fik en anden idé, mens han fløj hjem fra USA i februar 1967, hvor han blandt andet havde besøgt sin kaereste, Jane Asher, der var på en lang turné med en teater-forestilling.
Fiktivt band
’Hvorfor laver vi ikke albummet, som om Pepper-bandet virkelig eksisterer. Som om det er Sgt. Pepper, der laver pladen? Lad os ikke vaere os selv. Det vil give os friheden til at eksperimentere musikalsk’, foreslog han.
I hvor høj grad John, George og Ringo hoppede med på spøgen, kan diskuteres, men i hvert fald blev der arbejdet på sagen med en ny energi, og der blev eksperimenteret, så producer George Martin naermest blev rundtosset af det.
– Teknisk var det lidt af et mareridt, fordi vi kun havde