Hitler og Jesus vraget til cover

Det var ikke kun musikken, der var ekstraordinaer på ’Sgt. Pepper’.

Indpakningen satte også nye standarder og er vel det mest berømte cover i historien.

Igen var det Paul McCartneys idé. Han var her og der og alle vegne på ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’.

’Vi vil have alle vores helte med. Hvis vi tror på, at dette album er helt specielt for os, så skal vi have en masse mennesker, der er specielle for os, på coveret sammen med os’, lød planen, som han tegnede et hurtigt krusedulle-oplaeg til.

Kunsthandleren Robert Fraser blev kontaktet, men han lagde det i haenderne på kunstneren Peter Blake og dennes kone, Jann Haworth, at føre idéen ud i livet.

– Det udviklede sig så til denne collage. Jeg bad dem lave en liste hver isaer på mennesker, de ønskede blandt ’publikum’ til denne indbildte koncert, har Peter Blake fortalt.

Lange lister

Både Lennon og McCartney lavede lange lister af berømtheder, de beundrede, mens George Harrison stort set begraensede sig til indiske guruer – og Ringo stillede sig tilfreds med, hvad de andre fandt på.

En lang raekke af de foreslåede røg dog hurtigt ud, for eksempel Lennons tanke om at have både Hitler og Jesus med. Mahatma Gandhi forsvandt også, og Brigitte Bardot – alle Beatlernes våde pinup-drøm – kom heller ikke med, stadig til stor undren for Paul McCartney.

I sidste ende var det måske bare et fåtal af de udstillede ansigter, der i virkeligheden var The Beatles’ ønsker.

I hvert fald er det tankevaekkende, at ingen af gruppens oprindelige musikalske helte er portraetteret.

Hverken Elvis, Buddy Holly, Little Richard, Chuck Berry, Carl Perkins eller Gene Vincent er med på coveret.

Men McCartney har dog selv forklaret fravaeret af Elvis.

– Han var simpelt hen for stor til, at vi kunne forestille os, at han ville vaere publikum ved en koncert med et Lonely Hearts Club Band.

Det var også forklaringen på, at den aldrende diva Mae West udtrykte betaenkelighed ved at vaere med.

– Hvad gør én som mig i en Lonely Hearts Club? spurgte hun skaelmsk, men endte dog med at sige ja, da manager Brian Epsteins kontor ringede eller skrev til samtlige endnu levende personer om tilladelse til at bringe deres billede.

Ringo stillede sig tilfreds med, hvad de andre fandt på

Militaer-uniformer

Til sidst var der samlet 57 fotografier plus diverse voksfigurer, og 30. marts – efter en lang dag i studiet, hvor albummet endnu ikke var faerdigt – dukkede John, Paul, George og Ringo op i fotografen Michael Coopers atelier i specialsyede militaer-uniformer.

Resultatet var unikt og mange måneders samtaleemne blandt pladekøberne. Hvem var de udstillede i grunden? Imens kørte musikken konstant i baggrunden.

A splendid time was guaranteed for all!