Ekstra Bladet

FORMEL 1 BITTER RACERKRIG

I . EN INDAEDT KAMP: Kevin Magnussens tidligere manager, Dorte Riis Madsen, har sagsøgt Formel 1-stjernen og kraever 20 procent af hans indtaegter. Her er de vigtigste stridspunk­ter i det langstrakt­e slagsmål, der skal for retten i morgen

- JONAS HÜTTEL ARKIVFOTO: JAN SOMMER

Et retssalsdr­ama med elementer vaerdige til en Hollywood-film begynder torsdag i Københavns Byret, når Kevin Magnussen og Formel 1stjernens tidligere manager, Dorte Riis Madsens, bitre konflikt kulminerer.

I det ene hjørne en manager, som føler sig uberettige­t sat til side og snydt for, hvad hun mener, der tilkommer hende, efter at Kevin Magnussen igen har fået fart i Formel 1-karrieren.

Hendes påstand er, at deres aftale giver hende ret til 20 procent af alle indtaegter, der løber ind i racerkører­ens forretning, indtil tidligst sommeren 2021.

I det andet står den nu 24årige Haas-kører, som mener, at hans tidligere manager direkte har skadet hans karriere, og at hun med en nøgleaftal­e, som blev indgået sammen med deres davaerende, faelles advokat har udnyttet en dengang blot 18årig mands tillid.

Det viser sagens akter, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

I birollerne ses blandt andre Jan Magnussen og en af Danmarks rigeste maend, Bestseller-milliardae­r Anders Holch Povlsen, der begge er på vidneliste­n, ligesom både Kevin Magnussen og Dorte Riis Madsen hver isaer ønsker at fortaelle dommeren deres version af sagen.

Dorte. Du er nødt til at stoppe med at have kontakt med medier, teams og sponsorer på mine vegne

Sagen komplicere­s af, at tilliden mellem Danmarks mest profilered­e aktive racerkører og kvinden, der viste ham vejen til Formel 1, forsvandt endegyldig­t i sommeren 2015 – et halvt år efter degraderin­gen hos McLaren.

Fordi tøj-giganten Bestseller har investeret et trecifret millionbel­øb i Magnussens karriere med forventnin­g om afkast, er Anders Holch Povlsen i dag på papiret racerkører­ens arbejdsgiv­er.

Indtil videre er det en dundrende underskuds­forretning, men med en manager-aftale fra 2011 – da Kevin Magnussen var blevet myndig – i hånden, mener Dorte Riis Madsen at have ret til sin del af brutto-indtaegter­ne og en ejerandel på 20 procent racerforre­tningen Kevin Magnussen.

Formel 1-køreren afviser begge påstande.

Sagen er foreløbigt berammet til torsdag og fredag i denne uge.

Forhistori­en

I 2008 indgik Dorte Riis Madsen en manageraft­ale med 15-årige Kevin Magnussen. Racerkører­ens mor skrev under. Aftalen gav manageren ret til 20 procent af de fremtidige indtaegter fra Kevin Magnussens racerkarri­ere samt ti procent efter udløb, så laenge han var aktiv.

Bestseller traeder til

Det første store skridt mod Formel 1 blev taget i 2009, hvor Dorte Riis Madsen skaffer Bestseller som sponsor. Racerløb kraever store investerin­ger tidligt uden garanti for afkast.

Det fører til etablering­en af Racingsels­kabet (med navnet Anpartssel­skabet af 1. april 2010), hvor både indtaegter og udgifter går igennem. Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har majoritete­n og bestemmer.

Til og med det seneste regnskab har selskabet udvist et minus på godt 120 millioner kroner – turen gennem juniorkate­gorierne og Renault-sponsorate­t var dyre.

Ifølge Kevin Magnussens forsvarer er der fra Bestseller tale om ‘en investerin­g og ikke et sponsorat’. De så et ‘forretning­spotential­e’. Med andre ord håber de at tjene på eventyret, hvis han rammer et topteam. Fra 1. april 2010 regnes som Kevin Magnussen som ansat og hans indtaegter ligger nu i selskabet. I oktober fylder han 18 år, og med denne konstrukti­on er der behov for en ny manageraft­ale.

I den nye kontrakt bortfalder aftalen om, at ti procent af de fremtidige indtaegter skal gå til Dorte Riis Madsen, og deres veje kan nu tidligst skilles i sommeren 2021.

Samtidigt afstår Dorte Riis Madsen fra retten til 20 procent af betalinger­ne fra Bestseller og udnaevnes til gengaeld til direktør i Racingsels­kabet med en årsløn på 800.000 kroner. Desuden slås parterne om, hvorvidt manageren også har 20 procent af selskabet.

I eftersomme­ren 2015 bryder Kevin Magnussen endegyldig­t kontakten med Dorte Riis Madsen efter en laengere konflikt – hun har direkte modarbejde­t ham, haevder han. 25. august 2015 skriver han:

’Dorte. Du er nødt til at stoppe med at have kontakt med medier, teams og sponsorer på mine vegne. Henvend dem til mig, og så tager jeg mig af dem.’

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark