Don Ø: Det rammer min familie

DEN TIDLIGERE PARKENFORMAND fastholder, at han på intet tidspunkt har medvirket til kursmanipulation

Dagen derpå efter det store nederlag med afvisningen fra Højesteret var det en noget groggy Flemming Østergaard, Ekstra Bladet talte med i går.

Den tidligere Parken-formand er stadig så fortumlet over at have fået nej fra Procesbevillingsnaevnet, at han fortsat ikke ved, om han reelt skal ind at sidde – eller om han kan afsone på anden vis.

Men mest er han psykisk påvirket af den effekt, som udsigten til en faengselsstraf har på hans kone, børnene og børnebørnene.

Rent justitsmord

– Jeg er dybt chokeret. Selv om retten har talt, vil man nogle gange se, at retten har taget fejl, og det er sket her. Det er et rent justitsmord, og det, der gør mig mest ondt, er, at det går ud over min familie, siger Flemming Østergaard.

Procesbevillingsnaevnets afvisning af, at han og Jørgen Glistrup kan få prøvet deres domme for kursmanipulation ved Højesteret, er kommet bag på Flemming Østergaard.

Ekstra Bladet gør den tidligere Parken-formand opmaerksom på, at for almindelige mennesker kan det vaere rimelig svaert at gennemskue, hvad der er op og ned i denne sag, og at det derfor er Landsrettens dom, som almindelige mennesker må forholde sig til. Og det er Østergaard helt indforstået med.

Helt surrealistisk

– Jeg er ikke et tudefjaes, men problemet er, at der tilsyneladende er mange, som ikke begriber, hvad denne sag går ud på – heller ikke dommerne. De har simpelt hen ikke vaeret klaedt godt nok på. Min tiltro til retssystemet har altid vaeret i top, men det er den ikke laengere. Hvis jeg havde kørt 180 km i timen på motorvejen, ville jeg kunne forstå, at jeg skulle straffes. Men det her er absurd. At jeg nu skal i faengsel er surrealistisk.

– Hvis du siger, at dommerne ikke har forstået sagen, er det så anklagemyndigheden, der er skurken?

– Jeg har aldrig tidligere befundet mig på anklagebaenken i en retssag, og der har vaeret meget, jeg skulle vaenne mig til. F.eks. tonen. Det er rimelig chokerende at opleve anklagemyndigheden, der optraeder som vinderne til en fodboldkamp eller en boksekamp. Man tror, det er løgn. Hver gang, jeg åbner munden, får jeg at vide, at jeg lyver, og de kan ikke få armene ned, når de får medvind af dommerne. Det er kafkask.

Sagen om kursmanipulation i Parken tog sin begyndelse for ca. ti år siden, og de år har taeret hårdt på den nu 74-årige Flemming Østergaard.

– For mange år siden blev jeg kørt ned, og nu er de følgevirkninger fra de gamle skader brudt ud i fuldt flor. Der er dage, hvor jeg ikke kan gå – for nu bare at naevne noget. Og psykisk har jeg det ad helvede til. Jeg har vaeret gift med min kone i 52 år, og selv om hun er en staerk kvinde, praeger det hende da, at jeg har det sådan. Men allervaerst er det,

Selv om retten har talt, vil man nogle gange se, at retten har taget fejl, og det er sket her Hvis jeg havde kørt 180 km i timen på motorvejen, ville jeg kunne forstå, at jeg skulle straffes

31. oktober 1943 på Frederiksberg. som: Formand (nu tidligere) for bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S. Inge Østergaard. Nikolaj og Peter Østergaard. Don Ø. I dag et at det rammer mine børn og børnebørn. De lider, og det er virkelig svaert.

Jeg er traet

– Med risiko for at lyde helt forkert så er jeg så traet nu. Langt, langt hovedparten af de mennesker, som kontakter mig og har forstand på aktiehandel ved, at jeg ikke har gjort noget forkert.

– Jeg har aldrig haft telefonisk

Idømt halvandet års faengsel ved Østre Landsret 23. marts 2017 for kursmanipulation sammen med Jørgen Glistrup. kontakt eller holdt møder med de banker, der var involveret i køb og salg af aktier. Den mail, som jeg udsendte efter Landsrettens dom, og hvor nogle medier mente, at jeg smører ansvaret af på Glistrup, er fejlfortolket. Det er ikke tilfaeldet. Jeg er sikker på, at Glistrup har gjort, hvad han skulle. Der er en klar adskillelse mellem formand og adm. direktør. Glistrup har passet sit job, og jeg mit. Alt andet er grotesk.

Den tidligere Parken-formand har på det seneste modtaget ca. 25 mails og sms’er, der er fyldt med hån og skadefryd, og hvor budskabet er: ’Fryd, at han må sone sine gerninger.’

– I min optik har de ret. Hvis man har gjort noget forkert, skal man straffes. Men det er altså ydmygende at skulle i spjaeldet for noget, man ikke har gjort, og jeg fastholder, at jeg ikke har foretaget mig noget ulovligt. Og da systemet alligevel insisterer på at straffe mig, kan de jo f.eks. saette mig ind i Skat, så kan jeg jo bruges til noget fornuftigt, siger Flemming Østergaard.