Hans Engell: Han lod andre tage aeren

Niels Helveg Petersen var i sine velmagtsdage en benhård politisk negl, som om nogen kendte sine lus på Christiansborgs gange.

Det erindrer Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, som i en årraekke fulgte Niels Helveg Petersen på naermeste hold som kollega og politisk modstander.

Han tøver ikke med at betegne det radikal koryfae, som en regulaer kongemager i de år, han var på toppen i 80'erne og 90'erne.

– Niels Helveg Petersen var en ener i dansk politik, fordi han om nogen placerede de radikale i midten af dansk politik. Som et parti, der enten sad i regering eller regerede Danmark.

– Det var Helveg, som var afgørende for, at Anker Jørgensen røg ud. Og Poul Schlüter røg ind. At Svend Auken røg ud. Og Poul Nyrup Rasmussen ind. Det var hans afgørelse, forklarer han, og konstaterer:

– Han var ekstrem dygtig til spillet omkring midten.

Vådt hår

Som politiker var Helveg altså snu som få, husker Engell.

– Niels Helveg Petersen var skak- og tennisspiller. Marianne Jelved sagde engang lettere irriteret, at Niels var den type politiker, som stod op om morgenen ved ni-ti-tiden. Så tog han ud til KB Hallen og spillede tennis en time eller to. Så tog han ind på Christiansborg. Her gik han op i Vandrehallen med vådt hår og stak fingeren i vejret. Så vidste han praecis, hvilken vej vinden blaeste – hvad der var af aktuelle politiske sager, de radikale skulle ind i. Han havde en enorm politisk taeft.

En af Helvegs store styrker var hans uegennyttige gemyt.

– Han var god til aldrig at mase sig selv frem i forreste raekke. Hvis der var noget, Helveg syntes var latterligt, så var det politikere, som efter en forhandling stod foran døren og var ved at trampe hinanden ned for at få deres smilende hoved med i et eller andet tv-indslag.

Det foragtede han.

Så røg de ud

Hans Engell har også laert noget af den tidligere udenrigsminister.

– Han har givet mig en laeresaetning, som jeg har brugt mange, mange gange siden: 'I dansk politik kan man nå utroligt store resultater, hvis man er parat til at lade andre tage aeren for det'.

Det var altså fra anden raekke, at Niels Helveg Petersen ydede sin indflydelse.

– Niels så hele tiden på andre partiers toppolitikere ud fra vinklen; egner han sig til at blive den naeste statsminister? Han kiggede på Anker Jørgensen, og vurderede, at han ikke laengere egnede sig til at vaere statsminister, fordi han ikke kunne traeffe de nødvendige beslutninger. Så byggede han et tillidsforhold op til Poul Schlüter, som han altid kaldte snild. Schlüter viste evner for samarbejde med de radikale – også blev han statsminister og ikke Venstres Henning Christophersen.

– Med Svend Auken var situationen den, at de radikale sagde til Socialdemokratiet, at de ikke kom til at pege på Auken som statsminister. Spørgsmålet i dag er, om de radikale kunne have holdt til det, men i datiden var desperationen så stor hos Socialdemokratiet, at de ikke ville løbe risikoen, at Helveg og Jelved pegede på en ny borgerlig statsminister. Så blev beslutningen, at Auken måtte ud. Og Nyrup kom ind, fordi de ikke anså Auken som driftssikker.

R har mistet betydning

Hans Engell mener, at de radikale siden Jelved og Helveg har mistet partiets kernevaerdi:

– I dag er de radikale marginaliseret. På udlaendingeområdet er det et ekstremistparti. Hverken blå eller rød kan bruge dem til noget. Den styrke med hele tiden at holde sig på midten, hvor indflydelsen ligger, har de mistet.