Det er de gamle koner, der gør mig mest glad på mine vagter

MEN SÅ BIPPER

computeren – og jeg skal ud at køre med fru Y fra Klampenborg. Ikke sjaeldent er det en mini-tur til laegen. Sådan er det på en dagvagt. Hyggeligt og meningsfuldt – og til ingen penge.

Men nu er jeg natmand fra 16-4, og jeg får lykkelige smaek for mine dag-forestillinger. Vi skal helt ind i byen. Det er de gamle koner, der gør mig mest glad på mine vagter.

MEN HVORFOR

de gamle koner – og ikke i samme grad deres maend?

Jo, for det første er der betydeligt flere af de aeldre kvinder, der hvor jeg har valgt at have min hjemmebane. Godt nok mest traette, travle og tavse maend, når det er morgenstund. Men om dagen de aeldre kvinder, hvor jeg kan maerke et staenk af at vaere butler i en rar, engelsk tv-serie. Meget ofte er vi Des – og jeg får udnyttet min stil fra barndommen i officershjemmet.

For det andet: Jeg har mere end nogen sinde i mine tidligere jobs laert, at der på tvaers af aldre og status er en saerlig vibration mellem kvinder og maend. Gud ske tak og lov for det! Se nu virkeligheden i det vognmandsfaellesskab, hvor jeg lagde de første år i min taxakarriere: 31 vogne. 100 chauffører – faste plus det løsere. 100 maend og nul kvinder! Det kan få selv sammensaetningen af den mest mandschauvinistiske bestyrelse til at ligne en almindelig hverdag i i Kvinfo!

Y ER VIRKELIG

en smuk kvinde – formentlig midt i 80’erne. Velsat hår, der helt sikkert bliver behandlet flere gange månedligt hos frisøren. En elegant duft af en passende parfume. Smukke brune øjne, som er naervaerende – og måske lidt frygtsomme?

Det er intet mentalt problem i at komme ud af Merceren og op ad trappen til hendes hus. Hun skal have hele pakken. Benene er svagelige, og hun saetter pris på en gammeldags service. Jeg når ikke at tilbyde ’taxa-butlerens’ arm, før hun selv har puttet sin egen på plads under min. Hun har ikke brug for byen billigste biler. Hun er en dame – og det er som sådan, hun gerne vil behandles.

Selv behøver jeg ikke sige det højt. Show it! – don’t tell it, som jeg laerte det på skolen for skriverkarle engang i yngre kridttid.

Det er mig en fornøjelse!

TAXA-TUREN