Langsomt laerte vi, hvor staerk og farlig han var. Vi havde aldrig set en mand draebe så mange for egen vindings skyld

Selv om Javier Peña var narkobetjent, begyndte jagten på Pablo Escobar efterhånden også at handle om noget helt andet end blot at komme kokainsalget til livs. Pablo Escobar skulle draebes – jagten blev personlig.

’Han draebte en del personer, som jeg kendte. Jagten på Escobar drejede sig udelukkende om haevn. Det var haevn for alle de politifolk og uskyldige personer, som han havde draebt’, har Javier Pena tidligere sagt i et interview med den britiske avis The Sun.

NETOP DE USKYLDIGE

borgeres liv i Medellín påvirkede Javier Peña og Steve Murphy. Da Pablo Escobar styrede byens narkoverdenen, var Medellín mordenes hovedstad. De to betjente fortaeller, at der hver weekend var mellem 30 og 50 drab, som alle var relateret til narkokongen.

– Hvad havde de med det her at gøre? Ofrene ofte var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Vi var i Frankfurt for et par måneder

BOMBEATTENTATET

medførte, at USA kiggede stadig mere interesseret og kritisk mod Colombia. Om bord på flyet var nemlig også to amerikanske statsborgere, så nu havde USA mulighed til at retsforfølge Pablo Escobar, og de følgende år rettede USA's narkopoliti stadig mere opmaerksomhed mod Colombia. Dette betød blandt andet, at Steve Murphy blev koblet på sagen. Siden 1987 havde han bekaempet narkomiljøet i Miami, Florida, men det var noget helt andet, som ventede ham i Colombia.

– Jeg blev en del af efterforskningen i 1991. Og jeg havde ikke forventet, at det var så stor en sag, jeg blev sat på, fortaeller Steve Murphy.

Pablo Escobar havde kontakter overalt og mellem 300 og 500 håndlangere på lønningslisten. Så det amerikanske makkerpar kunne stort set ikke stole på nogen, da hver og en, de mødte, var en potentiel stikker for narkobaronen.

Det colombianske politi, Javier Peña og Steve Murphy opererede på samme måde – med informanter. De havde ligeledes maend ude i marken, som gav dem tip om, hvor folk med tilknytning til Medellín-kartellet opholdt sig. På denne måde kunne Steve Murphy og Javier Peña fange og likvidere Escobars maend. Langsomt gjorde de kartellet – og dermed Pablo Escobar – svagere.

DE TO BETJENTES KAMP

mod narkokartellet og Escobars terrorister gik ikke ubemaerket hen. Narkobaronen satte en dusør på både af de lokale betjentes og de to DEA-agenters hoveder. Mens likvidering af en lokal betjent gav 100 dollars i dusør, kunne stikkere og informanter tjene svimlende 300.000 dollars, hvis de fremviste liget af Steve Murphy eller Javier Peña.

Men ifølge Steve Murphy var det ikke noget, som påvirkede dem i deres daglige arbejde.

– Min største frygt var, at min kone ville gå efter dusøren, siger han og griner.

– Du taenker på det, og selvfølgelig påvirkede det os. Vi er jo mennesker, supplerer Javier Peña, men bliver afbrudt af sin makker.

– Det har ikke påvirket mig. Jeg mister ikke søvn på det. Når din tid er ovre, er den ovre.

Ingen af de to agenter nåede at møde deres fjende nummer et, men ved et tilfaelde var Steve Murphy så taet på, at kaffen stadig var varm, da de ransagede en af Escobars 800 boliger.

NARKOBARONEN HAVDE

en ufattelig evne til at holde sig under politiets radar, men ved en tilfaeldighed gik det galt for ham 2. december 1993 – både i anden saesons sidste afsnit – og i virkeligheden.

Oberst Martinez’ søn, Hugo Martinez, patruljerede Medellíns gader med en radio, som aflyttede tusinder af telefonsamtaler. Steve Murphy