EKSTRA TECH
Brug af en offentlig computer fik store konsekvenser for jysk familie
Ulla Pedersen er en af de mange danskere, der jaevnligt bruger en offentlig computer på det lokale bibliotek. Eller vi skal måske snarere skrive brugte.
Ulla og hendes mand Jens har for laengst droppet både netbank og offentlige computere. Det er konsekvensen af, at en gruppe svindlere installerede en såkaldt keylogger på en computer, der stod på hovedbiblioteket i Aarhus.
– Vi vil simpelt hen ikke løbe den risiko, at vi igen skal bruge halvandet år på at vaere kede af det og sure over sådan en sag, siger Jens Pedersen til Ekstra Bladet.
Computeren på biblioteket brugte Ulla blandt andet til at tjekke sin mailkonto og netbank. Men hvad Ulla ikke vidste var, at de indtastede brugernavne og passwords i hemmelighed blev gemt på den lille dims, som svindlerne havde sat mellem computerens tastatur og computeren.
var saerdeles udspekulerede. De overvågede efterfølgende familiens hus og vidste fra deres adgang til mailkontoen, at aegteparret var taget på ferie i Venezuela. Svindlerne bestilte uden problemer et nyt nøglekort til Nem-id. Da brevet ankom med posten, pillede de det op af postkassen.
Med nøglekortet og brugernavn og password til Ullas Nem-id kunne svindlerne nu overtage kontrollen med hendes bankkonto. Først da parret under ferien ville overføre penge fra Danmark, opdagede de, at noget var helt galt:
– Vi skulle bruge vores Nem-id, der pludselig ikke virkede. Der var samtidig en masse underlige bevaegelser på kontoen. Og så kontaktede vi omgående banken og politiet for at få det hele lukket ned, fortaeller Jens til Ekstra Bladet.
dog vaeret hurtige. Ud over at overføre så godt som alle penge fra Ullas konto optog de flere kviklån og oprettede et kreditkort. Pengene fra lån, kreditkort og bankkontoen – i alt 323.663 kroner – blev ført videre til en raekke stråmaend:
– Det er i virkeligheden med lånene, at det går rigtigt galt, mener Jens.
– Det er så nemt at optage lån på nettet, hvor udlånerne alene tjekker den digitale signatur. Når man kan snyde med den, er der frit løb til så nemt som ingenting at stjaele pengene. Det kraever bare, at man kan komme ind.
svindlerne havde adgang til både Nem-id, nøglekortet og ikke mindst mailkonto, lykkedes det dem også at forsinke familiens desperate forsøg på at stoppe databedrageriet:
– Vi sad i Venezuela og mailede til firmaerne. Men så fandt vi ud af, at når vi skrev, at de skulle stoppe samarbejdet med hende på grund af svindlerne, så kunne vi dagen efter se på mailkontoen, at svindlerne var gået ind og havde skrevet nye mails, hvor de igen bad om lånet i Ullas navn og annullerede vores tidligere mails, fortaeller Jens.
– Det var ret ubehageligt, fordi vi nu med sikkerhed vidste, at de var inde i hendes mail. Så var vi nødt til at lave en ny mailadresse og fortaelle politiet og firmaerne, at de ikke måtte sende til den gamle mail laengere. Det var noget rod.
da svindlen var afsløret. I mere end et år har den jyske familie nemlig kaempet med blandt andet lånefirmaerne, som forlanger penge fra dem. Et af firmaerne sendte endda sagen i fogedretten, hvor den naturligvis blev afvist:
– Forbryderne er selvfølgelig svindlerne. Men de naest-vaerste er dem, der tilbyder lånene på nettet. De er virkeligt grådige, mener Jens.
Selv om svindlen begyndte på det lokale bibliotek, mener parret ikke, at bibliotekerne har det afgørende ansvar.
– Jeg synes ikke, man kan sige, at det er bibliotekernes skyld, forklarer Jens.
– Problemet er snarere, at man har digitaliseret det hele og sagt, at det skal foregå på den måde. Uanset at det ikke er sikkert nok.
Ulla og Jens hedder i virkeligheden noget andet. Ekstra Bladet har efter familiens ønske valgt at beskytte deres rigtige navne af hensyn til risikoen for, at de igen bliver udsat for et identitetstyveri. Sagens detaljer fremgår af dommen, som Ekstra Bladet har en kopi af.
De overvågede efterfølgende familiens hus og vidste fra deres adgang til mailkontoen, at aegteparret var taget på ferie i Venezuela. Svindlerne bestilte uden problemer et nyt nøglekort til Nem-id. Da brevet ankom med posten, pillede de det op af postkassen