Børnene bliver kastebolde
Som det er tilfaeldet for mange familieanbragte børn, fik Jørn fra ’Er du mors lille dreng?’ stillet en psykiatrisk diagnose – nemlig svaer autisme og adhd.
– Vi fik stillet i udsigt, at han var en almindelig dreng – ikke nogen Einstein, men det var intet problem. Det viste sig dog at vaere noget anderledes, har Jørns plejemor, Lilli Bach Andersen, fortalt til TV2.
Professor Inge Bryderup ser det samme billede i sin undersøgelse:
– Rigtig mange familieplejere fortaeller, at de ikke får en ordentlig udredning af barnet, før de modtager det. Det vil sige, at de i nogle tilfaelde ikke ved, hvad de siger ja til.
Ikke klar til opgaven
Ifølge professoren er det et stort problem, at mange plejefamilier dermed ikke er gearede til de store udfordringer.
Det er nemlig relativt tilfaeldigt, hvor de allermest belastede børn anbringes, forklarer Inge Bryderup:
– Disse børn anbringes også hos helt uerfarne familieplejere og hos familieplejere, der ikke har relevante uddannelser inden for området.
– Det er de faerreste, der ikke har en paedagogisk eller tilsvarende uddannelse, som ved noget om børn med psykiatriske diagnoser, og hvad man kan gøre for at støtte dem, fortaeller hun.
– Det kan have den konsekvens, at barnet fraflytter familien. Dermed kan børnene blive kastebold i systemet, og vi ser, at relativt mange anbringes andre steder efterfølgende – blandt andet på døgninstitutioner og opholdssteder, siger Inge Bryderup. Forrige sommer fik Mike Ørnsholt på 21 år et opkald fra kommunen, hvor han fik at vide, at han ikke laengere kunne vaere i såkaldt eftervaern hos sin plejefamilie.
Efter at Mike var fyldt 18 år, havde han fået mulighed for at blive hos familien, som han havde boet hos i årevis og holdt meget af. Men nu var det slut.
– Så jeg stod meget for mig selv. Jeg havde ikke saerligt mange at snakke med, fortaeller Mike Ørnsholt.
Dermed oplevede han de samme udfordringer som mange andre unge, der har vaeret i familiepleje.
Heldigvis er han også et eksempel på, at det kan lade sig gøre at vende skuden. Han laeser nu til multimediedesigner og bor i egen lejlighed.
Tilfaeldighedernes spil
Mike Ørnsholt fortaeller, at han stadig får støtte af sin plejefamilie. Men den positive udvikling skyldes ikke mindst også, at han søgte hjaelp hos mødestedet Baglandet, der tager sig af børn og unge, som har vaeret anbragt uden for hjemmet.
Her står Svend Bladt klar med sin støtte. Han har selv vaeret anbragt i familiepleje og har stor indsigt i området. Han forklarer, at han kender saerdeles godt til faenomenet med unge, der er blevet ladt i stikken, når familieanbringelsen er ovre.
– Når de ikke har nogen ansvarlige voksne omkring dem, så bliver det tilfaeldighedernes spil. Så dropper mange af dem ud af deres uddannelser eller kvitter deres arbejde, fordi de ikke kan vaere i det, forklarer han.
– Jeg giver dem det samme, som jeg selv har fået fra mine plejeforaeldre, da jeg var i 20’erne. Nemlig et sted, hvor man kan komme, og hvor der er nogle rammer og regler. Hvis de unge skal nå frem til en sejr, så skal de selv gøre en indsats. Men der skal også vaere nogen, der tror på, at de kan.
Institution er det rigtige
Ifølge Svend Bladt er fejlanbringelser hos plejefamilierne desuden et stort problem.
– Mange af de børn, der er blevet anbragt i en plejefamilie, skulle have vaeret på en institution. Og de børn, der skulle have vaeret i plejefamilie, lader man helt vaere med at anbringe, siger han.
– Det er brandaergerligt, for så producerer vi selv sammenbruddet i anbringelserne og unge, der bliver hjemløse og får et stofmisbrug for at kunne vaere i deres egen krop.
– Der er masser af historier som Jørns.
Disse børn anbringes også hos helt uerfarne familieplejere Jeg stod meget for mig selv. Jeg havde ikke saerligt mange at snakke med