Skuffende portraet af hiphop-legende
Instr.: Benny Boom Medv.: Demetrius Shipp Jr., Kat Graham, Dominic Santana, Dania Gurira m.fl. 139 min. Premiere i dag i 31 biografer landet over lighed med virkelighedens Tupac og tilmed kan spille skuespil.
Det vaegter også positivt, at filmen bestemt ikke er formet som et helgenportraet, men fremstiller Tupac som både en begavet, loyal og reflekteret mand og som en person fanget i en hedonistisk misbruger-livsstil og hiphoppens vaerste gangster-klichéer.
En film for fans
Det sidste endte som bekendt med at slå ham ihjel som blot 25-årig i et stadig uopklaret mord.
Fremhaeves må også Dania Gurira som Tupacs mor, der starter som frådende medlem af De Sorte Pantere, men forvandles til paranoid narkoman.
Til gengaeld traekker det ned, at filmen både er ret indforstået på detaljeplanet og samtidig understreger sine pointer med tommetykke beats.
Den er også staerkt traditionelt opbygget rent fortaellemaessigt – det meste af historien fortaelles i flashbacks gennem et interview med den faengslede Tupac – og består mere af en raekke enkeltscener, der følger efter hinanden, frem for at vaere en sammenhaengende og spaendstig, dramatisk historie.
Filmen mangler simpelt hen både rytme, arrangement og fremdrift.
Forspilder chancen
Man får med andre ord ikke meget at vide her, som man ikke hurtigere og nemmere vil kunne laese sig til på et Wikipedia-opslag.
Men musikken er jo god, og millioner af fans vil sikkert føle sig ganske godt underholdt. Demetrius Shipp Jr. har en naesten uhyggelig lighed med virkelighedens Tupac, der blev skudt i 1996 i Las Vegas.
De fleste andre kan med sindsro springe filmen over. Og det er jo ret aergerligt, når historien egentlig er så god, som den vitterlig er. En forspildt chance.