GUDERNE SMED EN TAENDSTIK I GASOLIN’S KRUDTTØNDE
HIT PÅ HIT PÅ HIT: Det danske 70’er-band har skabt utallige hits. Tre af dem var samlet på vaerket ’Gas 5’
Masser af succes.
Sådan sang Kim Larsen, da Gasolin’ i 1975 udgav skiven ’Gas 5’, der regnes som én af gruppens mest ikoniske albummer. Ud over ’Masser af succes’ indeholdt den også klassikere som ’Rabalderstraede’ og ’Kvinde min’.
Men at skiven med omkring 200.000 solgte plader blev en kaempe kommerciel succes, havde bandets guitarist, Franz Beckerlee, ikke forudset.
– Bestemt ikke, det kan man jo aldrig vide. Vi gjorde det, at naesten hver gang, vi var faerdige med at indspille en plade, så spurgte vi hinanden, om der var et hit iblandt, og hvilket et det skulle vaere. Vi gaettede altid forkert, griner han.
Musik og kun musik
’Gas 5’ var bandets femte danske udgivelse og kom på et tidspunkt, hvor Gasolin’ med hits som ’Langebro’, ’Nanna’ og ’Stakkels Jim’ for laengst havde erobret den danske musikscene med en naermest manisk iver.
– I første omgang var det bare os tre, Kim, Villy og jeg, og da vi satte os sammen første gang med vores instrumenter i hånden, var det, som om guderne smed en taendstik i krudttønden. Fra da af handlede det kun om musik 24 timer i døgnet, og vores koner forlod os, eller vi forlod dem til fordel for musikken. Det var det eneste, det handlede om, siger Franz Beckerlee.
– Når vi stod op typisk sent om formiddagen, gik vi i øvelokalet. Vi spillede til aftensmads-tid, så spiste vi og gik tilbage i øvelokalet, hvor vi spillede videre til midnat. Vi kunne lige nå en godnatøl på Fingerbøllet, inden vi gik hjem for at sove. Sådan var alle dagene.
I traeningslejr
Når Gasolin’ havde sat sig for at udgive et nyt album, lejede bandet et sted vaek fra byens larm og gik i traeningslejr. Sådan var det også med ’Gas 5’.
– Vi lejede en gård i Nordjylland, hvor vi øvede alle numrene, og direkte i forlaengelse deraf gik vi i studiet og indspillede det. Dengang var den dyreste udgift jo studiet, så det var pladeselskabet magtpåliggende, at studietiden blev så kort som mulig, forklarer han.
Det kan lyde nemt, men det var bestemt ikke tilfaeldet. Når modsaetninger mødes, og det var Franz Beckerlee og Kim Larsen, så kan der opstå gnister.
– Det var bestemt ikke en smertefri proces. Der var masser af skaenderier og så videre. Kim og jeg var uenige om mangt og meget, og derfor var det meget fint for mig, at vores producer, Roy Baker, tog styringen, for Roy og jeg var meget enige om tingene. Så kunne han slås med Kim, griner han.
– Hvordan havde du det som kunstner omkring udgivelsen af ’Gas 5’?
– Det var jo en helt manisk periode med det der forkromede band. Det var vores hverdag at spille og lave nye numre, og der blev i den grad skaendtes om tingene. Hvis ikke vi havde vaeret så manisk optagede af at få et godt resultat med musikken, så havde Kim og jeg kendt hinanden i 14 dage, og så var det sket. Men det er ofte sådan, gnisterne i musikken opstår, siger Franz Beckerlee.
Når man sidder på den danske musiktrone, stiger idoldyrkelsen, og det var noget, som bandet oplevede i en sådan grad, at det kunne vaere svaert at gå i fred på gaden.
– Det var svaert til sidst. Kim og Villy var mere udsatte, end jeg var, og det passede mig fint, for jeg kunne ikke rigtig bruge det til noget. Kim elskede det. Han solede sig i populariteten og holdt hof med alle fansene omkring sig, når vi gik på vaertshus efter koncerterne, fortaeller
– Der er jo masser af hits på ’Gas 5’. Hører du stadig pladen i dag?
– Nej, haha, det gør jeg ikke. Når vi gik i studiet, sagde Roy til os: ’Når vi er faerdige her, og det hele er faerdigindspillet, så vil de her numre haenge jer langt ud af halsen’. Og det ville de jo, fordi vi gik så meget i detaljen. Inden et nummer var faerdigindspillet, havde man hørt det 500 gange. Når det er det samme nummer, du hører dag ud og dag ind, så begynder det at knibe med entusiasmen.
Og det bliver vaerre endnu, for da lp blev til cd, påtog Franz Beckerlee sig opgaven at lytte materialet igennem og få det indspillet til de nye medier. Siden kom opsamlingsalbummet ’The Black Box’ i 2003, hvor der var endnu bedre muligheder for at optimere lyden.
– Så måtte jeg jo sidde der og høre samtlige numre igennem endnu en gang. Så jeg tror nok, jeg har fået hørt det Gasolin’, jeg skal høre, griner han.
Vores koner forlod os, eller vi forlod dem til fordel for musikken. Det var det eneste, det handlede om Der var masser af skaenderier og så videre. Kim og jeg var uenige om mangt og meget han muntert.