Tour-helt blev eneboer
KNAEKKEDE UNDER PRESSET: Luxembourgeren Charly Gaul var en gudsbenådet bjergrytter, men han var upopulaer i feltet – og befandt sig i det hele taget ikke godt i denne verden TOUR-NOSTALGI
Tour de France, 4. etape: Mondorf-les-Bains – Vittel
Efter en passage gennem landet fra nord til syd på tredje etape vender Touren tilbage til Luxembourg, som har fejret store triumfer i verdens største cykelløb. Dagens startby er brødrene Schlecks hjemby, og dermed haedres nationens seneste Tour-vinder, den nu pensionerede Andy Schleck.
Før ham har tre luxembourgere vundet løbet, nemlig François Faber (1909), Nicolas Frantz (1927, 1928) og Charly Gaul (1958). Charly Gaul var sin generations største bjergrytter ved siden af den spanske original Federico Bahamontes, og han var umådeligt populaer blandt tilskuerne, som elskede denne spinkle mand og hans ensomme togter i højderne.
20 år i skovhytte
Kaerligheden var ikke gengaeldt. Charly Gaul var en enspaender og foretrak sit eget selskab i en sådan grad, at han forsvandt helt ud af offentlighedens søgelys, da karrieren var slut. Han kørte sit sidste løb i 1965 og drev derpå kortvarigt en café i Luxembourg, før han var vaek.
I naesten 20 år levede han som eneboer i en skovhytte i de luxembourgske Ardenner. Depressiv og tiltagende usoigneret afskar han sig fra alle og viste sig kun nødtvungent, når han måtte købe daglige fornødenheder i de lokale butikker, skrev sportsavisen L’Équipe i 2000 ifølge Wikipedia.
Undertiden sås han med sit viltre skaeg, sin tykke vom og sit tjavsede hår i vejkanten på Tour de Franceetaper på egnen, skriver avisen. Først i 1983 vendte han tilbage til civilisationen, da han flyttede ind hos Josée, som han, trods sin lange isolation, havde stiftet bekendtskab med. Hun blev hans tredje hustru. Da Luxembourg var vaert for Le Grand Départ i 1989, var Gaul inviteret, og han deltog også i festlighederne sammen med 21 andre Tour-vindere, da Tour de France i 2003 fejrede 100-års jubilaeum. Da var han sammen med sin ven og rival Federico Bahamontes, som i dag er den aeldste nulevende Tour-vinder.
Bjergenes engel
Bahamontes vandt tilnavnet ‘Ørnen fra Toledo’, og Gaul fik tilnavnet ‘Bjergenes engel’. Mens tilskuerne elskede ham, var Gaul ikke vellidt i feltet. Sjaeldent diskuterede Charly Gaul regnes for sin generations største bjergrytter sammen med spanieren Federico Bahamontes, men var ikke meget for rampelyset, der fulgte med sportsgrenen. han taktik med sine holdkammerater, og han var heller ikke meget for at dele sine praemiepenge med dem; noget, der ellers er tradition for i cykelsporten.
Som Bahamontes var Gaul en skaev eksistens, og måske derfor kom de to godt ud af det med hinanden. Gauls lille sluttede kreds af venner omfattede desuden den i feltet ligeledes uglesete Henry ‘Napoléon’ Anglade, Roger Hassenforder og Gastone Nencini. Gaul var bjergrytter i sin reneste form, og han var uovervindelig, når vejret var allervaerst – og uhyre sårbar, når solen bagte. Han sikrede sig sejren i Giro d’Italia 1956 og Tour de France 1958 på to etaper, hvor alt forinden syntes tabt, men hvor elementernes rasen vendte
op og ned på alt. I Touren i 1958 var Charly Gaul over 16 minutter efter løbets førende rytter, den franske sladdertaske Rafaël Géminiani, da feltet kørte ud på 21. etape. Fem bjergtinder skulle overvindes før målet i Aixles-Bains, og på nedkørslen fra den første lagde et uvejr med isnende kold regn sig over Alperne. En velsignelse for Gaul.
Han skød af sted på anden stigning, Col de Luitel, og vandt etapen. 14 minutter åd han ind på Géminiani, som mistede trøjen til Vito Favero. To dage senere tog Charly Gaul trøjen og førte den til Paris.
Charly Gaul døde to dage før sin 73-års fødselsdag som følge af et fald i hjemmet i Luxembourg.