MENS ALLE HILSTE PÅ PRAESIDENTEN Lille fisk stak af og vandt
En dag i 1960 stoppede feltet for at hilse på praesident Charles de Gaulle, og det udnyttede den upåagtede regionalrytter Pierre Beuffeuil til et angreb, som skrev ham ind i historien
Når feltet i dag ruller frem mod den lille by Colombeyles-Deux-Églises godt 80 kilometer fra målet i Troyes, vil rytterne laenge inden den indlagte spurt i byen vaere mindet om, at dette er et ganske saerligt sted.
Et knap 45 meter højt Lorraine-kors – kendetegnet ved dets to tvaerbjaelker – rejser sig i byen til minde om tidligere praesident Charles de Gaulle, som boede og døde i byen. Havde korset stået der helt tilbage i 1960, da Tourfeltet på naestsidste etape rullede gennem byen, havde den franske regionalrytter Pierre Beuffeuil formentlig anet, hvorfor hele feltet holdt stille i byen, da han efter en defekt endelig fik kontakt.
Beuffeuil skaenkede imidlertid ikke praesidenten en tanke, så han så sit snit til at køre bag om alle sine konkurrenter og skød af sted i et udbrud, som sikrede ham karrierens første Tour-etapesejr.
Forhandlede våbenhvile
Fortaellingen om praesidenten begynder nogle timer tidligere, da løbsdirektør Jacques Goddet fik oplysning om, at nationalhelten Charles de Gaulle agtede at tage opstilling foran sin ejendom La Boisserie i Colombey-les-Deux-Églises for at byde Tour-feltet velkommen.
Straks øjnede Goddet en gylden chance for at skabe association mellem den umådeligt populaere praesident og Tour de France, og han kontaktede fremtraedende ryttere i feltet for at få deres accept af et stop i den lille by. Den franske toprytter Gastone Nencini og Hans Schleuniger fotograferet under Tour de France 1960, som Nencini vandt. I Colombey-les-deux-Églises var han en af flere fremtraedende ryttere, der trykkede nationalhelten Charles de Gaulle i hånden.
Henri Anglade – med øgenavnet Napoléon – påtog sig opgaven at forhandle våbenhvile på plads i feltet, og foran La Boisserie stoppede feltet så.
Held og lykke
‘Touren hylder med hengivenhed praesident de Gaulle’, erklaerede en stolt Goddet ved hjaelp af en megafon ifølge avisen Le Parisien. Praesidenten udsøgte sig hurtigt den gule trøje, som sad på skuldrene af italieneren Gastone Nencini. ‘Held og lykke. De vil vinde Touren’, sagde de Gaulle, som også trykkede blandt andre Jean Grazcyk i den grønne pointrøje og André Darrigade i den regnbuestribede VMtrøje i hånden.
Nogle minutter efter det impulsive stop i landsbyen nåede Pierre Beuffeuil fra det franske Centre-Midi-regionalhold
frem til byen. Han var punkteret langt tidligere og havde ene mand kaempet en lang og sej kamp for at nå op til feltet. Omsider lykkedes det. Da han så hele feltet holde stille, antog han, at der måtte vaere sket et styrt, forklarede han senere.
Han styrede udenom og angreb, som gjaldt det selve livet. Feltet fattede snart, hvad der foregik, og efter en hastig, men respektfuld afsked med de Gaulle indledtes en intens jagt. Beuffeuil holdt dog hele vejen til Troyes.
Den 25-årige rytter vandt etapen, men havde han nydt bare en smule respekt i feltet, var den forduftet. Få tog hans forklaring om, at han troede, at hele feltet holdt stille på grund af et styrt, for gode varer. I bogen ‘Cycling’s strangest tales: Extraordinary but true stories’ skriver Iain Spragg, at løbsdirektør Jacques Goddet
kraevede Beuffeuil dømt for landsforraederi, og at han først besindede sig, da han blev mindet om, at Frankrig var en republik og ikke et monarki.
Lidt respekt til sidst
Pierre Beuffeuil vandt seks år senere endnu en etape i Tour de France, da han sejrede på den 232 kilometer lange
21. etape fra Montluçon til Orléans. Han angreb kort efter start og kørte 205 kilometer alene, før han krydsede stregen tre minutter og 15 sekunder før sin naermeste konkurrent.
Det var en praestation, som pyntede en del på hans omdømme.
Han styrede udenom og angreb, som gjaldt det selve livet