Send udenlandske fanger hjem for at afsone
Rumaenere og somaliere er de to største grupper af udenlandske indsatte, der fylder de danske faengsler.
Tre ud af ti indsatte er udenlandske statsborgere, som skal udvises efter afsoning, og de mange udlaendinge skaber store problemer for personalet i faengslerne.
– Det er ingen nem gruppe at håndtere. Der er sproglige og kulturelle forskelle, og nogle har svaert ved at indordne sig under kvindelige faengselsbetjente, siger Kim Østerbye, for mand for Faengselsforbundet.
De udenlandske fanger har ofte en aggressiv og voldelig adfaerd, og de er med til at forpeste miljøet i faengslerne, mener Kim Østerbye.
Andelen af udenlandske fanger har vaeret stigende i flere år. De skal i princippet Tre ud af ti indsatte i faengslerne er udlaendinge, der lige så godt kunne sidde dommen af i hjemlandet.
bare ’opbevares’, inden de skal sendes hjem. Det ved fangerne, som derfor ofte har en ’kort lunte’.
Kim Østerbye mener, at
EU svigter, når ikke fangerne bliver sendt hjem til afsoning i deres hjemlande, så snart de har fået deres dom.
– Vi får at vide, at konventionerne
forhindrer det. EU må presse på, så udlaendinge kan afsone derhjemme, siger han.
Han kalder det absurd, hvis Danmark skal betale for adgang til pladser i faengsler i for eksempel Rumaenien, som davaerende justitsminister Søren Pind (V) foreslog sidste år.
Faengselsforbundet ønsker flere tolke og flere faengselsbetjente på vagt, og at afdelingerne bliver mindre, så fangerne er nemmere at håndtere.
1. juli sad der 3403 personer i danske faengsler, arresthuse og pensioner.
70 procent var danske statsborgere, herunder udlaendinge, der har fået dansk statsborgerskab, og efterkommere heraf.
De største grupper er rumaenere (155), somaliere (77), litauere (57), tyrkere (57), irakere (52), polakker (45), nigerianere (35), syrere (32), afghanere (29), iranere (28) og marokkanere (28).