Ekstra Bladet

Åben dør lukkede karrieren

Udnyttede som en af de første moderne teknologi, da han i 1937 vandt Tour de France på en cykel med gearskifte­r

- BRIAN ASKVIG Etape 8: Dole – Station des Rousses ask@eb.dk POLFOTO

53 kilometer inde på dagens etape farer feltet gennem den lille by Champagnol­e, hvor den forsvarend­e Tourvinder, belgieren Sylvère Maes, i 1937 vandt en etape i en kontrovers­iel Tour, hvor franske tilskuere, arrangører og ryttere tilsynelad­ende gjorde alt for, at nationens yndling, Roger Lapébie, skulle vinde – eller måske snarere, at den stygge belgier ikke skulle.

Lapébie fik talløse venlige skub op ad stigninger­ne, mens Maes en dag blev stoppet af en pludseligt nedsaenket jernbanebo­m – uden at et tog naermede sig. Til sidst forlod Maes og belgierne løbet i protest mod endnu en tidsstraf. Lapébie kunne dermed skrive sig ind i historien som den første vinder, der brugte et derailleur­gearskift, som tillader rytteren at skifte gear i fuld fart.

Denne fordel var også et voldsomt irritation­smoment for belgierne, som siden i lighed med resten af feltet tog teknologie­n til sig. Maes vandt Touren på ny i 1939.

Derailleur-gearskifte­t var ingen ny opfindelse. Faktisk så det dagens lys helt tilbage i 1905, men Tour-direktør Henri Desgrange anså den teknologis­ke udvikling for at vaere af det onde. Efter hans opfattelse var derailleur-gearskift udelukkend­e et anliggende for maend over 45 år, idet yngre, sunde mennesker snarere burde dyste på fysisk formåen end teknologi.

Rå kappestrid

Hans cykelløb skulle vaere en rå, usminket kappestrid, så først da han svaekket af sygdom måtte traekke sig tilbage, var vejen banet for alt det nymodens pjat, som han afskyede og opfattede som et forraederi mod selve grundtanke­n i Tour de France.

Desgrange havde dog tilladt, at rytterne måtte have forskellig­e tandhjul monteret på hver sin side af baghjulet. Det tillod dem at stå af cyklen, afmontere og vende baghjulet og dermed få en anden gearing. Nogle ryttere havde endog benyttet systemer, der gav adgang til tre gearinger.

Laederede fingerled

Tidlige udgaver af derailleur-gearskifte­t bestod af en kaedestram­mer, som var monteret lige bag kranken, og som rytteren med et håndtag kunne løsne, så kaeden blev slap. Det tillod ham at raekke ned og med en finger skubbe kaeden fra et tandhjul til et andet på baghjulet, mens han forsigtigt trådte i pedalerne.

Når kaeden var på plads, kunne han med håndtaget atter skubbe kaedestram­meren ud og fortsaette sit ridt. Typisk var racercykle­r med derailleur-gearskift i 1930’erne udstyret med tre tandhjul på baghjulet og kun én klinge foran.

Mangen et fingerled blev laederet i denne farlige gearskiftm­anøvre, men siden udvikledes et kabelsyste­m, så rytteren ubesvaeret og ufarligt kunne skifte gear.

Roger Lapébie vandt ikke ubetinget anerkendel­se for sin Tour-sejr i 1937. Ud over Sylvère Maes’ boykot af løbet var Lapébie også godt hjulpet af, at Gino Bartali i den gule trøje var styrtet og udgået i Alperne. Franskmand­en fastholdt dog, at han var den rette vinder, og at han ville have vundet, om så både Maes og Bartali var forblevet i løbet.

Året efter blev han holdt ude af løbet under påstand om, at han havde overtrådt reglemente­t i 1937. Tour-ledelsen var under voldsomt pres fra belgiske cykelleder­e, og Lapébie måtte holde sig vaek.

Han kørte aldrig Tour de France igen. Med en etapesejr i Paris-Nice kom Roger Lapébie godt i gang med saesonen i 1939, og han syntes at vaere staerkere end nogen sinde, da han kort efter besatte tredjeplad­sen i Paris-Roubaix.

I klassikere­n BordeauxPa­ris mødte han imidlertid sit endeligt rent karrierema­essigt. Det 600 kilometer lange løb sluttede på den legendaris­ke Parc des Princesvel­odrom i Paris, hvor også Tour de France havde finale i mange år. Franske Roger Lapébie på vej op ad Col de Port med den nye gear-teknologi.

Da Lapébie udmattet strøg ind på de sidste omgange, noterede han sig ikke, at en luge langs banen stod åben, og han hamrede ind i den med et frygteligt styrt til følge. Hans ene knaeskal blev smadret, og han blev hastet til hospitalet, hvor det lykkedes laegerne at redde benet fra amputation.

Først flere år senere kunne Lapébie atter sidde på en cykel. Han fik aeren af at skyde Touren 1939 i gang.

 ??  ?? Gear den gas
Gear den gas

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark