Når han var alene, graed han. Det var det eneste tidspunkt, han lod følelserne få frit spil. Over for alle andre var han neutral
alt for ofte kom til at begå.
– Jeg kunne se, at det var en speciel slags mennesker, jeg ofte kom i problemer med. Jeg vaegter aerlighed og retfaerdighed ekstremt højt, så hvis nogen siger, at jeg lyver, så taender jeg helt af. Jeg havde nok en tendens til altid at skulle bevise, hvis jeg havde ret. Det laerte jeg, at man ikke altid skal. Hvis vi skal tale sammen på en ordentlig måde, skal vi have et faelles vaerdi-grundlag, så jeg laerte at passe mit eget og lade vaere med at forsøge at lave om på andre, fortaeller Kim Labusz.
Samtidig med psykologhjaelpen begyndte Kim at gå til kurser i mindfulness. Kurserne hjalp ham til at kontrollere sit åndedraet, og han maerkede stille og roligt, at han blev bedre til at slappe af.
stykke tid forsøgte Kim at fokusere på de ting, der gjorde ham glad. Han fik mere mod på livet, og 1. maj 2011 – cirka et år efter sin fyring – lykkedes det ham at få et nyt job på Center for Specialundervisning for Voksne i Brønshøj.
Det nye job fik for alvor Kim tilbage på sporet. Han maerkede, at han var ved at komme tilbage til sit gamle jeg.
– Jeg turde igen at kaste mig ud i ting uden at vaere bange, og så bekymrede jeg mig ikke laengere så meget om ydre omstaendigheder, som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved.
I dag er han stadigvaek ansat i Brønshøj, hvor han hjaelper unge med at komme i praktik og få en fod ind i erhvervslivet.
Han kan igen genkende den gamle Kim, som er sporty, sjov, og som hjaelper sine børn. Men det voldsomme forløb, han har vaeret igen, glemmer han ikke, og han vil aldrig nogen sinde tilbage til den tilstand, han var i.
– Jeg skulle ikke have vaeret så stolt og taenkt, at jeg kunne klare det hele selv. Jeg burde have søgt hjaelp lang tid før, jeg gjorde. De dårlige tanker ophobede sig, fordi jeg ikke kom ud med mine frustrationer. Jeg havde så mange ting i mit hoved, som jeg ikke havde fået sat ord på, og havde jeg søgt hjaelp noget før, så var det nok aldrig nået dertil, hvor jeg ikke kunne noget som helst.
Nu håber Kim, at hans historie kan hjaelpe andre, så de ikke skal havne samme sted.
– Jeg håber, at andre vil stoppe op og taenke over de her signaler, så de ikke ryger så langt ud, som jeg gjorde. Fortael dine naermeste, hvordan du har det, og så må du ikke vaere for stolt til at søge professionel hjaelp.
Der var ikke rigtig noget sted, jeg kunne gå hen og samle energi. Det handlede hele tiden om at overleve og komme igennem dagen, og jeg mistede simpelt hen overblikket