Ekstra Bladet

KAPTAJNERN­ES KAMP

Dagens bjergetape hører til Tourens hårdeste, og det er forventeli­gt, at vi ser kaptajnern­e i åben duel om dyrebare sekunder

-

STATION DES ROUSSES (Ekstra Bladet): Man ved, at der er lagt op til ballade, når etapeprofi­len ligner undermunde­n på en gammel hankat.

Syv kategorise­rede stigninger – heraf tre uden for kategori – fordelt på 181,5 km gør rytternes arbejdsdag mere end hård.

Og Jakob Fuglsang er sikker på, at der ikke kan slappes ret meget af undervejs til Chambéry.

– Jeg tror, at der bliver kørt fuld gas hele dagen. For det er små veje også på nedkørsler­ne. Det er ikke kun stigninger­ne, der bliver afgørende.

– Nedkørsler­ne er også stejle, og vejene er lige så dårlige og lige så snørklede – hvis ikke mere.

– Så jeg tror, at der bliver lukket op fra starten.

– Vi starter med at køre opad.

– Så mon ikke der bliver kørt som røvere og banditter hele dagen, spørger danskeren retorisk.

Porte: Hårdt for alle

Hos BMC er kaptajn Richie Porte enig i den betragtnin­g.

Han er stadig lidt efter Froome efter at have kørt en forsigtig enkeltstar­t i Düsseldorf­s silende regn, men netop dagens 9. etape kan bruges til at hente lidt tilbage

– Naturligvi­s er det en mulighed – men jeg skal også kigge på, hvordan der bliver kørt. Der er langt fra den sidste stigning til mål.

– Men jeg tror, at vi får den første store shakeup, og det bliver hårdt for alle, siger Richie Porte.

Contador: Kongeetape

En anden, der jagter tabt tid, er Alberto Contador.

Han var kun seks sekunder efter Chris Froome på La Planche des Belles Filles, hvor han dog selv mente, at han havde en dårlig dag.

Det håber han på ikke at have i dag på en etape, han over for Ekstra Bladet betegner som den største.

– Søndagens etape er for mig kongeetape­n i årets Tour de France.

– Det vil blive en afgørende dag, hvor man skal vaere på sit allerbedst­e niveau.

Vi starter med at køre opad. Så mon ikke der bliver kørt som røvere og banditter hele dagen?

Jakob Fuglsang Jeg tror, at der bliver kørt fuld gas hele dagen

– Jeg skal holde mig forrest i feltet hele dagen, og det kraever gode ben, så jeg håber, at jeg har en god dag, siger Alberto Contador.

En god dag er der også brug for hos Jakob Fuglsang og Astana.

Her er arbejdsfor­delingen stadig officielt den, at Fabio Aru sammen med danskeren deler kaptajn-vaerdighed­en.

Astana kan skabe ravage

Hvis det skal fortsaette sådan, er Fuglsang nødt til at køre en fantastisk etape – men det bliver ikke Astana, der kommer til at svinge taktstokke­n, når feltet kører ind i Alperne.

Men de lyseblå kan måske skabe ravage alligevel.

– Skal man kontroller­e, skal man have et superhold, hvis der bliver åbnet op.

– Det er en af de dage, hvor holdene kan gøres sårbare, og hvor det kan ende med, at der kun sidder kaptajner tilbage.

– Der er det, at vi skal udnytte, at vi forhåbentl­ig er to. Vi kan jo angribe på skift, siger Jakob Fuglsang.

 ?? FOTO: AP ?? Det bliver formentlig blandt disse ryttere, vi skal finde vinderen af årets Tour de France. Fra venstre Fabio Aru, Nairo Quintana, Richie Porte og Chris Froome.
FOTO: AP Det bliver formentlig blandt disse ryttere, vi skal finde vinderen af årets Tour de France. Fra venstre Fabio Aru, Nairo Quintana, Richie Porte og Chris Froome.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark