Borgere i Korsør: Ingen tør gå alene hjem
Drabet på den unge 17-årige pige, der havde hele livet foran sig, har for alvor kastet en stor sort skygge over Korsør, og den lille by i Vestsjaelland glemmer sent den glade pige, som på tragisk vis fik taget livet fra sig.
I byen møder vi Janni Rasmussen og Benjamin Erichsen, der er en del af Natteravnene – en lokal gruppe af borgere, der i de sene aftentimer gør deres for at holde gaderne i Korsør trygge.
– Korsør har jo altid vaeret en stille og rolig by, men da der så skete det med Emilie – bum så eksploderede det hele bare, siger Janni Rasmussen.
Emilie er stadig et af de største samtaleemner blandt byens borgere. Da vi naevner hendes navn for flere af de forbipasserende i byens gågade, stivner de.
– Indtil ham, der har gjort det, er blevet fundet og har fået sin straf, så kan vi nok ikke saette en daemper på det, siger Benjamin Erichsen.
– Han kan jo stå bag mig i Fakta eller et par personer laengere fremme i køen. Det kan løbe mig koldt ned ad ryggen at taenke på det, siger Janni Rasmussen.
Ingen går alene
Emilie studerer ikke laengere på byens gymnasium eller går på de brostensbelagte gader i byen, men hun og hendes frygtelige skaebne er alligevel alle steder i den lille by. Konstant i folks bevidsthed.
Ifølge Natteravnene tør foraeldre ikke laengere lade deres børn gå eller cykle alene hjem fra stationen.
– Hvis de har cykler med, så kommer mange foraeldre og kører bag deres børn hjem ad stien fra stationen, siger Benjamin Erichsen.
Også byens unge er i høj grad påvirket af drabet.
– Det, at de ikke har fundet personen, er virkelig skraemmende, når Korsør er sådan en lille by, siger 13-årige Alexandra Rasmussen.
Hurtigt bliver hun suppleret af den 15-årige Malene Christensen.
– Jeg bliver normalt hentet, ellers skal jeg gå med nogen, og jeg kigger mig altid rundt, når jeg står af toget, siger hun.
Han kan jo stå bag mig i Fakta eller et par personer laengere fremme i køen. Det kan løbe mig koldt ned ad ryggen at taenke på det
Hilsner til Emilie
Korsør Station ligger lidt isoleret fra resten af byen – et par kilometer fra byens centrum.
Her blev Emilie sidste gang set i live. Det store Korsør-skilt, der egentlig tjener til at byde ankomne velkommen til Korsør, er derfor i stedet naermere blevet til et mindested til aere for Emilie.
’Elsker dig Mille, du er min engel’, står der på en lille gul post-it-seddel, der er omgivet af blomster, lys og flere beskeder.
En efterlysning af hendes morder haenger på det store skilt med en bøn om, at man skal henvende sig, hvis man ved noget.
For det var hér, hun satte sine sidste skridt i en by, der ikke bare laegger sådan en forbrydelse i glemmebogen.