De tekniske beviser er nøglen

Det er dna, fingeraftryk eller et andet teknisk bevis, som efter et år er politiets bedste våben i jagten på drabsmaend.

Sådan lyder det samstemmigt fra tidligere drabschef i København Ove Dahl og tidligere leder af Politiets Rejsehold Kurt Kragh.

– Det er klart, at jo laengere tid der går, jo vanskeligere bliver opklaringen. Medmindre man har nogle tekniske beviser, der kan knyttes til en gerningsmand, siger Ove Dahl.

Nissan Micra-drabet

I 1994 kunne han sammen med sine kolleger efter flere måneder løse den såkaldte Nissan Micra-sag, hvor en kvinde blev draebt og voldtaget. 3800 biler blev gennemtrawlet, og det sammenholdt med et enkelt dna-spor ledte til drabsmanden.

De svaereste

I sagen om Emilie Meng ved offentligheden ikke, hvilke tekniske spor politiet har sikret sig, men i drabssager arbejder tiden mod muligheden for, at et potentielt kronvidne henvender sig.

– Det er isaer vidners erindring om, hvad de har set, der svinder ret hurtigt. Når vi taler om vidner, så handler det jo ikke altid kun om, hvorvidt de har set noget mistaenkeligt, siger Kurt Kragh.

Begge efterforskere har oplevet sager, som det tog flere år at knaekke. Isaer de såkaldte fjerndrab, hvor offer og gerningsmand ikke i forvejen kender hinanden, kan tage tid, men det er ikke umuligt. Kurt Kragh husker saerligt sagen om den seksårige Joachim fra Randers, der blev bortført og draebt af 22 knivstik.

– Det lykkedes at opklare drabet nogle år efter, men kun fordi gerningsmanden blev anholdt, da han på ny forgreb sig på nogle piger ved en byfest.