– Så for DF er det omvendt?

– Jeg har altid ment, at du går til valg på nogle maerkesager, og når der så er gået fire år, bliver du jo målt og vejet på de maerkesager. I hvilket omfang er vi lykkedes med at få dem igennem? Jo bedre du lykkes med det, jo nemmere er det efter fire år at gå ud til vaelgerne og sige, at her er Dansk Folkepartis resultat. De ville ikke vaere glade for, at jeg kom og sagde; det gik ikke så godt med de der maerkesager, men jeg var i regering og hu-hej, hvor det gik, og hvor er jeg glad.

– Det er Liberal Alliance-modellen, du skitserer?

– Liberal Alliance tog jo hele Danmark som gidsel i et spil omkring topskatten. De havde sagt meget klart, at blev topskatten ikke saenket med fem procentpoint hele vejen op, som Anders Samuelsen formulerede det, så ville han vaelte regeringen. Det er klart, at Lars Løkke så måtte forsøge at afmontere denne klemme ved at give Samuelsen noget, han måske hellere ville have. Men jeg troede ikke, det ville lykkes.

– Hvorfor?

– Fordi Samuelsen havde gjort det til så bastant et krav med de fem procent, at jeg slet ikke kunne forestille mig, at man i et helt efterår kunne sige, at der er én bestemt ting, som det er helt afgørende, at jeg får, og så bagefter sige, men hvis jeg får en ministerbil og bliver udenrigsminister i stedet for, så skidt med det. Samuelsen sagde så, at plan A havde hele tiden vaeret at komme i regering, topskattelettelse var plan B, men nu fik han jo plan A.

– Tror du på det?

– Jeg ser bare frem til her i efteråret, når Samuelsen igen kommer og siger topskattelettelser. Så kan jeg sige til ham: Skal vi nu ikke holde fast i plan A?

– Og er denne position bedre for dig end selv at vaere med i regeringen?

– Ja, det er ret specielt for Dansk Folkeparti at sidde i en situation, hvor vi er alene om at kunne lave flertal med den her treparti-regering. Og det er specielt gunstigt, når vi