Vaere statsminister
parti i blå blok, men det største i Folketinget?
– Det vil jeg ikke lige tro, vil ske.
– Men hvad skal der til for, at Dansk Folkeparti peger på sin egen leder, på dig simpelt hen?
– Jo, men ved du hvad, hvad var det Niels Helveg sagde engang – tjah, bum, bum? Jeg var jo i Folketinget i 2006, da Marianne Jelved, davaerende radikal leder, fik en meningsmålings-optur af rang. Og hun stillede fem naermest ultimative krav til det fremtidige samarbejde med Socialdemokratiet. Et af kravene var, at hun selv skulle vaere statsminister. Hvorefter hun blev gjort til grin og tabte det hele på gulvet. Det hjaelper jo ikke, at nogen i noget som helst parti render rundt og siger wauw, hvor vil jeg kunne gøre det godt, hvis andre ikke er af samme opfattelse. Christiansborg handler om at samle 90 mandater. Vi kan give nøglerne til Statsministeriet til Lars Løkke mod at få rigtig meget af vores politik gennemført. Er det ikke bedre, end hvis vi selv får nøglerne og må aflevere det meste af vores politik til opbevaring? Jeg ved godt, hvor jeg helst vil vaere. – Og det er, hvor du sidder nu?
– Så burde denne artikel have overskriften Jeg behøver ikke vaere statsminister.
– Det gør du, som du vil. Men det er selvfølgelig ikke det samme som, at jeg ikke godt kan se, at hvis et parti har en femtedel af danskerne bag sig ved det ene valg efter det andet og indgår i et flertal på Christiansborg, så skal det parti også vaere parat til at tage regeringsansvaret. Så kan man ikke bare sidde og sige, at det må de andre klare, fordi vi helst vil vaere fri.