TI ÅR EFTER ... TIL HELVEDE

I .

– Det års Tour var uden sammenligning det mest absurde, jeg har prøvet. For mig begyndte det hele med otte timers afhøring af tysk politi om mit kendskab til doping på Telekom. Så var vi ligesom i gang.

– I løbet var vores rytter Patrick Sinkewitz naer ved at blive slået ihjel, da han ramte en tilskuer, og så blev det afsløret, at han var blevet testet positiv før Touren. Rygterne rejste dopingmistanke mod vores rytter Kim Kirchen, og på etapen til Aubisque spraengte den baskiske løsrivelsesbevaegelse ETA en bilbombe naer ruten.

– Da vi så kom op på toppen, ser vi Cofidis-rytteren Cristian Moreni ligge i håndjern hen over en politibil. Pyha, så var det altså ikke vores rytter. Det var så absurd det hele, og vi blev nødt til bare at grine af det.

– Da Michael så røg ud, ja, så trak jeg bare på skulderen. Alle vidste vel, at hans historie om Mexico var opspind, for ingen tager sgu da til Mexico lige før Touren med jetlag og alt det der? Selvfølgelig havde han snydt. Det kunne man jo sige – Jeg var rytter dengang, og jeg var egentlig ikke saerligt optaget af Michael og hans situation. Vi talte lidt om det i feltet, husker jeg, men når starten går, så taenker man på etapen og på resultatet.

– Jeg var ligeglad med, hvad der skete for andre ryttere. I dag kan jeg have en anden mening, men dengang i løbet var det ikke min sag. Som rytter bekymrede jeg mig ikke om politik.

– Det er let at puste en skandale op. Medierne skal bare have en lille sag, som så kan vokse helt ud af proportion. sig selv.

– Jeg var lidt indebraendt over, at Michael havde taget den gule trøje fra vores rytter Linus Gerdemann. Det var utroligt vigtigt for os at have trøjen på hviledagen, så sponsorerne var tilfredse, men Michael tog den på 8. etape.

– Da han så røg ud, så blev jeg aerligt talt lidt traet af ham, for når han virkelig havde snydt så meget, at han skulle ud, så var det ekstra bittert, at det netop var ham, der havde taget vores gule trøje.

– Jeg var aldrig et sekund i tvivl om, at han havde snydt, men da jeg stod i det, oplevede jeg ikke det hele som nogen stor skandale. Det gik faktisk først op for mig, da jeg kom hjem fra Touren. Det var sådan, jeg taenkte.

– Da jeg var kommet til Col d’Aubisque, kunne jeg analysere situationen, og det var jo noget underligt noget, der var sket. Der var noget galt med systemet. Hvorfor smide løbets vigtigste rytter ud? Det var en hård beslutning, for der var ingen positiv test.

– Jeg forstod det ikke. Der var ikke mange af os, der forstod, hvordan det kunne ske, at rytteren i den gule trøje bare blev smidt ud uden videre.