Før den store dag
pege fingre ad hende, men hun klarede det rigtigt godt. Hvad jeg isaer bed maerke i, var hendes effekt på omgivelserne, fortaeller en anonym person i bogen. ’Du har en masse gaester, der står rundt omkring og drikker et glas. Når Camilla kom ind – og hun har virkelig, hvad det end er, maend går efter. Pressen kritiserede altid hendes udseende og kaldte hende forfaerdelige ting – men når du så hende taet på, var hun som en honningkrukke for en bi. Jeg kan ikke huske en eneste, der er blevet skuffet og ondskabsfuld, når de først har mødt hende.’
Beroligende effekt
Også prinsens stab begyndte at holde af hende. De kunne lide hendes uformelle, nede på jorden-tilgang til livet.
’Lidt som at sparke skoene af, taende en smøg, og lad os så tale om ’Coronation Street’, hedder det fra de ansatte i bogen.
Først og fremmest jublede de over hendes beroligende effekt på Charles, der havde et ildsprudlende temperament.
’Hun ville sidde ved bordet og høre ham opføre sig dårligt. Alt, hun havde at gøre, var at kigge på ham. Så ville atmosfaeren aendre sig. Det gjorde ham lidt bedre, for når hun ikke var der, kunne han virkelig eksplodere’, hedder det.
Dronningen mødte Camilla i sommeren 2000, da Charles arrangerede ekskong Konstantins 60-års fødselsdag.
’Det var hårdt for hende at opleve folk hviske og pege fingre ad hende
De hilste paent på hinanden, smalltalkede, og der var tøbrud i luften. Eller var der? Det modsatte syntes at vaere tilfaeldet, da Charles nye hofchef i 2002 ikke blev Bolland, men på Buckingham Palaces forlangende en Sir Michael Peat, hvis opgave det var at få Camilla ud af Charles liv, så han kunne begynde at koncentrere sig om sit arbejde.
Gift dig, eller hun må ud
Det vise sig hurtigt at vaere en umulig opgave. Charles naegtede, og i stedet vendte Peat på en tallerken og blev den staerkeste fortaler for, at de skulle have lov til at gifte sig.
Der var dog et par forhindringer, der først skulle ryddes af vejen.
Dronningen skulle sige ja, og det skulle også parlamentet, The Church of England og – ikke mindst – offentligheden.
Charles tøvede og spurgte Peat om råd.
Det lød uforblommet: ’Gift dig, eller hun må ud.’
Også Camillas 87-årige far, Bruce Shand, som Charles elskede og respekterede, blev taget med på råd.
Her var der heller ingen tvivl.
’Før jeg møder min skaber, vil jeg gerne vide, at min datter har det godt.’
Så kom de fornødne tilladelser – dog modsatte kirken sig et kirkebryllup, da både Charles og Camilla var fraskilte. Også Charles’ børn med Diana, William og Harry, meddelte, at de ’stod 100 procent bag parret’, og de ønskede dem ’al lykke i hele verden’.
Dronningens velsignelse
Da Camilla var kommet sig over sin frygt, gik alt, som det skulle ved det civile bryllup i Windsors Guildhall. Masser af jubel, kun få mishagsytringer.
Og ved den efterfølgende reception på selve Windsor Castle fik Camilla det endelig bevis på, at hun var blevet accepteret af kongehuset.
Charles takkede ’my darling Camilla’ for at have stået bag ham i tykt og tyndt, og hendes altid gode humør havde reddet ham igennem mange situationer.
Men det var en anden tale, der forsikrede Camilla om, at alt var, som det skulle vaere. Dronningens. – De har vaeret igennem alle mulige forhindringer, og de er kommet staerkt ud på den anden side. Jeg er meget stolt og ønsker dem alt muligt godt. Min søn er kommet hjem med den kvinde, han elsker’, sagde Elizabeth. ’Duchess – the Untold Story’ af Penny Junor. 362 sider (William Collins Forlag). Er udkommet