De 12 minutter døde på sekunder
SF’erne var naive. De havde regnet med, at det taette samarbejde mellem Helle Thorning og Villy Søvndal ville fortsaette efter dannelsen af SRSF-regeringen. Men det var slut. Helt slut. S og SF kom ikke til at sidde på samme side af bordet over for Margrethe Vestager på den anden.
Da mandaterne efter valget 15. september 2011 var talt op, stod det klart, at S og SF manglede 30 mandater i et flertal. De radikale var med 17 mandater blevet større end Villys SF, og Enhedslisten havde vundet otte mandater.
SF var i knae, og Margrethe Vestager signalerede fra allerførste møde med S, R og SF, at hun ikke ville drømme om at acceptere S og SF’s ’Fair Forandring’ og ’Fair Løsning’ som grundlag for en ny regering.
Tvaertimod forlangte hun, at den siddende borgerlige regerings økonomiske politik skulle vaeret grundlaget for den nye regering. Og sådan blev det.
I samme øjeblik Villy Søvndal, Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og deres løjtnanter satte sig til bordet, var det røde kabinet stendødt.
Villy var meget ivrig
På Crowne Plaza i Det sorte tårn fik Helle og Villy klar besked: Hvis de ville en ny regering med radikal medvirken, måtte de laegge sig fladt på gulvet og glemme alt om de 12 minutter og deres andre forslag. Vestager spillede benhårdt på de andres enorme lyst til at danne regering.
Selv de radikale var overraskede over, hvor hurtigt aksen mellem S og SF gik i opløsning.
Men som en radikal deltager fortroligt sagde efter et af møderne i tårnet: ’Det var tydeligt, at Villy kun taenkte på to ting: Aldrig flere folketingsvalg for mig. Og: Stik mig hurtigt nøglerne til ministerbilen.
De 12 minutter døde på sekunder.