Blå Bjarne rød hovedarkitekt

Det var ikke meningen, at Bjarne Corydon skulle vaere finansminister i Thorning-regeringen. Men balladen om en rocker-bekendt og Henrik Sass betød, at Thorning rystede på haenderne og pludselig stod og manglede en finansminister, et par dage inden den nye regering skulle tiltraede. Som en racerbil, hvor motoren er forsvundet lige inden Formel 1.

Helle valgte den mest enkle, men også indlysende samt risikable løsning: Hun udpegede sin stabschef Bjarne Corydon til posten. Manden, som aldrig havde vaeret rigtig politiker, skulle nu pludselig holde en hel regering i ørerne. Men valget var ikke tilfaeldigt. Corydon havde i årene inden regeringsskiftet 2011 vaeret en af hovedarkitekterne i opbygningen af den staerke S-SFalliance og de planer, som de to partiledere praesenterede.

Han var kendt som manden bag de 12 minutter, som vi alle skulle arbejde laengere for at sikre flere indtaegter og mere velfaerd. Siden 2006 var han Helles stabschef, selv om han ved formandsvalget havde peget på Frank Jensen og ikke Helle Thorning-Schmidt.

Nu var det Corydon, som i taet samarbejde med Helle, Sass, Villy Søvndal og SF’s Thor Möger Pedersen besluttede at give de radikale fyresedlen og skabe et faelles regeringsgrundlag med SF med planerne ’Fair Forandring’ og ’Fair Løsning’.

Det hele lykkedes. Regeringen blev skabt, men de radikale kraevede en blodig pris for at vaere med. Og pludselig skulle Corydon hverken gennemføre de 12 minutter eller ’Fair Forandring’, men Margrethe Vestagers økonomiske politik.

S-SF-projektet var flot udtaenkt på tegnebraettet. Men det tålte ikke mødet med den grå politiske virkelighed. Efter tre år tabte regeringen, og ’Blå Bjarne’ – som han nu blev kaldt af venstrefløjen på grund af sine mange reformer og stramme økonomiske politik – forsvandt fra dansk politik til fordel for en toppost i konsulentfirmaet McKinsey.