Valgren: Jeg forsøgte at muntre ham op

Skuffelsen lyste ud af Jakob Fuglsang, da han naesten 28 minutter efter favoritterne rullede over målstregen ved skisportsstedet Peyragudes sammen med fire holdkammerater.

Ikke et ord maelede den 32årige dansker på trilleturen fra målområdet til holdets bus, og han kiggede bestemt ikke i retning af de ventende danske journalister, da han hastigt afleverede sin cykel til Astana-personalet og tog de fire-fem skridt op i sikkerhed.

Der blev han, indtil bussen kørte. Uden at oplyse, hvordan han havde det.

Krydser fingre

Ude på bjergetapen forsøgte Michael Valgren at pumpe lidt moral ind i sin vaerelseskammerat.

– Jeg forsøgte at muntre ham op derude. Men han skal ikke gøre noget dumt.

– Giver det mening at fortsaette med to brud?

– Egentlig ikke. Det bedste ville bare vaere at holde den i ro. Men sådan er cykelryttere normalt ikke, siger Michael Valgren.

Ved Fuglsangs side kunne Valgren se, at hans ven ikke kunne få tingene til at haenge sammen.

Han var maerket af styrtet, af bruddene i håndleddet og i albuen.

På trods af det kunne den unge danske hjaelperytter alligevel glaede sig over, at holdkaptajn Fabio Aru tog den gule trøje.

– Selvfølgelig kan jeg det. For at få den gule trøje er altid fedt.

– Fabio har ligget bedst til, og Jakob skulle holde sig til og udnytte muligheden, hvis den opstod.

– Nu havde han en dårlig dag i dag, og det er der ikke noget at sige til efter et hårdt styrt onsdag.

– Det er aergerligt set med danske øjne, men med Astana-briller var det en god dag, siger Michael Valgren.

Det er aergerligt set med danske øjne, men med Astana-briller var det en god dag med Fabio i gult