OLYMPISK MESTER BETALTE MED SIT LIV
. TOUR-NOSTALGI NEDKØRSLER MED DØDSFORAGT: I årtier kørte Tour-rytterne ned fra de højeste tinder uden anden beskyttelse end en cykelkasket, og det gik frygtelig galt til sidst
15. etape i 1995 begyndte i Saint-Girons, og det skulle på tragisk baggrund blive sidste gang, italieneren Fabio Casartelli, som var regerende olympisk mester, skulle rulle ud på en Tour-etape.
30 kilometer senere lå han svaert kvaestet på nedkørslen fra Col de Portet d’Aspet efter et styrt i en venstrekurve.
Som han lå der bevidstløs i fosterstilling med blodet strømmende ud på den varme asfalt, vidste alle, at dette var dødsens alvor.
Løbslaege Gérard Porte ankom få sekunder efter styrtet, hvor fire andre ryttere også røg ned – en af dem, nemlig Dante Rezze, røg faktisk helt ud over kanten. Traeer og buske afbødede hans fald, og han slap med et braekket ben.
Casartelli, derimod, havde i styrtet med brutal kraft slået hovedet mod en af de granit-blokke, der som autovaern var opstillet i vejkanten. Doktor Porte knaelede ved hans side og holdt hans hoved og indså, at han intet kunne gøre.
’Casartelli havde pådraget sig sår, der blødte kraftigt. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og så hurtigt, vi kunne. Men han havde meget alvorlige skader,’ sagde Porte senere til New York Times-journalisten Sam Abt.
I helikopteren på vej til hospitalet i Tarbes holdt Casartellis hjerte op med at slå. Redderne genoplivede ham, men han døde igen.
Atter blev hans hjerte masseret i gang, men tredje gang slog forsøget på genoplivning fejl, og Casartelli udåndede.
Klokken 14.39 annoncerede løbsdirektør Jean-Marie Leblanc i løbsradioen, at Casartelli var død.
Den olympiske mester kørte som langt hovedparten af rytterne i feltet uden hjelm, og tragedien på Col de Portet d’Aspet satte skub i debatten om et hjelm-påbud. Laegen Gérard Porte erklaerede dog, at en hjelm ikke ville have reddet Casartellis liv, idet den ikke ville have beskyttet ham der, hvor den dødelige laesion fandtes.
Den franske laege, der obducerede Casartelli, mente derimod, at rytteren var ramt hårdest oven på kraniet netop der, hvor en hjelm ville have ydet ham størst beskyttelse.
Holdkammerat med Riis
Casartellis død førte til neutralisering af den følgende etape, og Motorola-holdet med Lance Armstrong, Álvaro Mejía, Frankie Andreu, Steve Bauer, Kaspars Ozers, Andrea Peron, Stephen Swart og Sean Yates rullede først over stregen.
Da Lance Armstrong to dage senere vandt en etape i Limoges, dedikerede han sejren til Casartelli og pegede mod himlen, da han kørte i mål. Denne sejr er en af to etapesejre i Tour de France, som Armstrong efter sin dopingindrømmelse stadig står noteret for.
Fabio Casartelli var en talentfuld amatørrytter og vandt i 1992 OL-guld i Barcelona, før han året efter som
I helikopteren på vej til hospitalet i Tarbes holdt Casartellis hjerte op med at slå
Naer stedet, hvor Fabio Casartelli mistede livet, er et mindesmaerke for den populaere rytter rejst. Fabio Casartellis største sejr var landevejsløbet ved OL i Spanien i 1992. Den italienske cykelrytter mistede livet på en nedkørsel under Touren tre år senere.
Tour de France kom i 1994, da han kørte for Team ZGMobili Bottecchia, før han i 1995 skiftede til Motorola.
Den cykel, Casartelli kørte på, da han blev draebt, blev doneret til kapellet på stigningen Madonna del Ghisallo,
som både er kirke og cykelsports-museum. Kapellet ligger naer Como, hvor Casartelli blev født.