FANGET I EGYPTISK HELVEDE: SKYD OS SÅ VI KAN FÅ FRED
FRA KRIGE OG KONFLIKTER HAR FLYGTNINGE I ÅRRAEKKER FUNDET SIKKERHED I EGYPTEN For mange er det endt med at blive et faengsel af fattigdom og umådelig desperation, og flere og flere forsøger nu at tage den farefulde faerd over Middelhavet til Europa
ALEXANDRIA (Ekstra Bladet): For 27-årige syriske Yasmin endte forsøget på at flygte mod friheden med en mareridts-tur i detentionen. Det fortaeller hun, da Ekstra Bladet møder hende i havnebyen Alexandria på Egyptens nordkyst.
En varm morgen i juli sidste år blev hun sammen med cirka 30 andre kvinder presset ind i en mørk og kold celle. Herefter fulgte to uger med få toiletbesøg, dårlig mad og slåskampe i cellen. Flere gange fik Yasmin bank af de andre kvinder af desperation og afmagt.
Ingen sikkerhed
Sammen med sine søstre havde hun forsøgt at flygte med båd fra Egypten over Middelhavet til Italien. Så langt nåede de aldrig. I stedet blev de fanget af politi og militaer på stranden, før de overhovedet havde rørt vandet.
Med deres gevaerer bankede vagterne maendene, mens der blev råbt ad kvinderne, at de var ludere, og at de havde ødelagt Egypten.
Oplevelsen har taget troen på en normal og tryg fremtid fra hende, siger Yasmin med tårer i øjnene. Men hendes fortaelling om den mislykkede flugt er blot en af mange, vi møder i havnebyen. Nogle har prøvet én enkelt gang og er blevet arret for livet. Andre har forsøgt talrige gange uden held og vil blive ved med at prøve at forlade Egypten.
Ingen ved praecis, hvor mange flygtninge der befinder sig i det nordafrikanske land, men det anslås at vaere alt mellem 250.000 og flere millioner.
I Egypten møder vi blandt andet nogle unge maend fra Syrien, der bliver udnyttet af egypterne til at arbejde for halvanden dollar om dagen.
En aeldre syrisk tandlaege fortaeller os, at han arbejder under falsk navn for at kunne tjene penge til sin familie. Han måtte også sende sin 20årige datter hjem til Syrien igen, efter nogle egyptere havde truet med at draebe ham, hvis ikke en af dem kunne gifte sig med datteren. Flere flygtninge-kvinder beretter desuden om voldsom chikane og besvaeret ved at gå på gaden i fred og sikkerhed fra maend.
Desperat familie
I byens Miami-distrikt lyder der skrig. Det er den mentalt retarderede 24-årige Abdel Shamoot, lydene kommer fra, mens hans far, 54-årige Ahmed Shamoot, forsøger at give ham en trøje på.
I den sorte laedersofa i lejlighedens stue sidder Abdels mor, 42-årige Dwaya Shamoot, og ser hjaelpeløst på. Hendes naestaeldste søn, den 23årige Mohamed, er på arbejde. Hun kom til Egypten fra Syrien i 2012 sammen med familiens fire sønner. De to yngste nåede senere til Sverige, mens Ahmed blev tilbage for at passe sit arbejde og huset, men opgav, efter han blev kidnappet af en militant gruppe, som naesten bankede livet ud af ham. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med en del af sin familie.
Hans kone og sønner har
Jeg råbte ad betjentene, at jeg ville have mine børn. En trak så sit våben og truede med at skyde mig, hvis ikke jeg holdt mund
I Syrien ville jeg have vaeret advokat nu. Her er jeg ingenting Jeg er ikke bange. Nu er der noget, der er vaerd at risikere mit liv for
heller ikke haft det nemt i Egypten. Efter et par år besluttede Dwaya at tage flugten til Europa og arrangerede det med en smugler.
Men da de skulle svømme ud til den første båd, gik Abdel i panik, da han maerkede vandet. Så smugleren efterlod ham.
– Jeg var allerede ude i båden. Jeg begyndte at skrige. Jeg ville have min søn. Abdel stod sammen med Mohamed inde på stranden, da politiet pludselig kom.
– De slipper vaek, men vi andre bliver anholdt, siger Dwaya.
Bare draeb os
Betjentene kaldte dem dyr og sagde, at de havde ødelagt Syrien og nu kom for at destruere Egypten.
– Jeg råbte ad betjentene, at jeg ville have mine børn. En trak så sit våben og truede med at skyde mig, hvis ikke jeg holdt mund.
– Jeg sagde, at han bare kunne draebe os, så vi kunne få fred.
Ahmed og Dwaya Shamoot vil genforenes med sønnerne i Sverige, men det har lange udsigter. Faderen kan ikke få et job, Mohamed tjener håndører som kok på en restaurant, mens Abdel kraever konstant pasning. Derfor er der hverken råd til et nyt forsøg over havet, til mad eller huslejen på 300 kroner om måneden, som de får hjaelp til at betale af nogle gode sjaele og en sød udlejer.
– Kan I hjaelpe os med at komme til Europa, spørger Ahmed.
Det spørgsmål stiller naesten alle de, Ekstra Bladet møder. Også egypterne.
I en slidt lejlighed med udsigt over Middelhavet bor 33årige syriske Yosef i et faldefaerdigt nabolag i Alexandria uden asfaltveje. Mens Dwaya og hendes familie ikke laengere har råd, og Yasmin har mistet lysten til nogen sinde at hoppe i en smugler-båd igen, forbereder Yosef sig på at tage turen for første gang.
Han vil til Sverige. Efter at have brugt naesten seks år på at kaempe for at faerdiggøre sit jura-studie har han måttet opgive.
Den egyptiske regering har gjort det langt dyrere for syrerne at uddanne sig, og Yosef, der kom til Egypten fra Aleppo for at undgå en indkaldelse til regimets haer, har derfor ikke laengere råd. For 1000 kroner om måneden arbejder han i en syrisk restaurant.
Her er jeg ingenting
– I Syrien ville jeg have vaeret advokat nu. Her er jeg ingenting.
Han sejlede ikke med, da hans venner forlod Egypten for år tilbage, fordi han håbede på at kunne vende tilbage til Syrien.
Nu ser han ikke laengere nogen anden udvej. Men det er ikke kun målet om at uddanne sig, der driver ham. I Sverige venter kaerligheden nemlig også.
For nogle år siden forelskede han sig i en datter af et aeldre aegtepar, som han siden sin ankomst til Egypten har hjulpet. Nu bor hun i det skandinaviske land, og de drømmer om en fremtid sammen.
– Jeg er ikke bange. Nu er der noget, der er vaerd at risikere mit liv for.
Nu venter han bare på opkaldet, og så går flugten i gang.