ANDREAS LAUDRUP I GIGT-HELVEDE
Sådan tackler jeg smerterne Troede kun det ramte aeldre
Leddene haevede op, og kroppen gjorde ondt. Det skete stort set fra den ene dag til den anden. Men som professionel fodboldspiller taenkte Andreas Laudrup, at det nok var en skade efter de mange traeningstimer på grønsvaeren.
– Jeg troede, det kunne vaere noget med menisken. Altså en forstuvning. Og det var også det, laegerne primaert fokuserede på og kiggede efter, forklarer Andreas Laudrup.
Som søn af fodboldlegenden Michael Laudrup, er Andreas Laudrup vokset op med en bold foran fødderne. Han begyndte sin professionelle karriere i 2008, da han startede i klubben Lyngby BK. Men efter tre år fik den unge fodboldspiller gigtsygdommen reaktiv gigt, og i 2015 måtte han laegge bolden på hylden og som blot 23-årig lade sig pensionere fra den sport, som danskerne i generationer har sat lighedstegn ved mellem hans efternavn og fodbold.
– Den første tanke, jeg fik, er nok den samme, som rigtig mange mennesker får; at gigt er noget, som gamle mennesker får. Det er sådan noget, min mormor har i sine haender. Det var svaert at forholde sig til og svaert at forstå, hvad det betød.
Ny medicin
Sammen med de mange smerter, som reaktiv gigt medfører, følger også en masse smertestillende medicin og praeparater, der skal daempe betaendelsen i leddene. Men vejen har vaeret lang. To gange har Andreas Laudrup fået forskellige typer gigtmedicin, som hans krop senere er blevet immun overfor.
– Det er naesten det, der har vaeret det hårdeste. At føle at det gik rigtig godt og så få et gok i nødden, når kroppen bliver immun. Så skal man starte forfra med at finde noget nyt, der virker.
Andreas Laudrup blev tilbudt biologisk medicin, der er en medicintype, som skal injiceres i huden. Men medicinens virkning udeblev til at starte med.
– Efter tre måneder vendte det. Så blev det faktisk rigtig godt. Og jeg kan gøre mange af de ting, som jeg gerne vil i perioden mellem, jeg får medicin. I et par dage op til, jeg skal have indsprøjtningerne, begynder det at gøre lidt ondt igen, men jeg har en lang periode, hvor jeg faktisk er smertefri eller taet på at vaere det.
Andreas Laudrup prøver derfor at vaere glad for, at han har det godt. For han er klar over, at virkningen kan forsvinde i morgen.
– Man ved jo aldrig med biologisk medicin, om min krop også bliver immun over for det. Så det er bare om at nyde tiden her og nu.
Positiv far
For nogle måneder siden blev Andreas Laudrup far, da hans kone Pauline Laudrup fødte dem en søn, og det har gjort det nemmere at acceptere sin sygdom.
– Han giver mig så meget glaede og positivitet. Mentalt giver det et kaempe løft at vågne op og se ham smile. Så kan det godt vaere, at jeg er traet og har lidt ondt, men så kommer glaeden inde i mig igen. Og den lykke er den, der fylder. Den glaede vejer højere end frustrationen over gigten.
Foruden glaeden ved at vaere blevet far, er Andreas Laudrup ambassadør for Gigtforeningen, hvor han får mulighed for at snakke med andre unge, der, som ham selv, lever med gigt.
– Jeg troede kun, det var gamle mennesker, der fik gigt. Og det var også det, der gjorde, at det var ekstra svaert at acceptere, at nu havde jeg en gigtsygdom. Så gammel er jeg heller ikke. Som ambassadør har jeg snakket med mange børn, der er yngre end mig og unge, der er på alder med mig. Jeg har også mødt mange, som var i samme situation som mig. På den måde kunne jeg se, at der var andre, der havde klaret det.
Den første tanke, jeg fik, er nok den samme, som rigtig mange mennesker får; at gigt er noget, som gamle mennesker får Det er naesten det, der har vaeret det hårdeste. At føle at det gik rigtig godt og så få et gok i nødden, når kroppen bliver immun
Gør det, du virkelig vil
For Andreas Laudrup handler det om ikke at begraense sig af sin gigtsygdom i det omfang, det kan lade sig gøre. For man kan ikke slippe fuldstaendig for de dårlige dage. I stedet saetter han pris på de gode dage, hvor han naesten ikke kan maerke sine gigtsmerter. De dage hvor han kan lave de ting, han holder allermest af.
– Jeg kan godt saette mig ned og sige, hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne løbe et maraton, men det kan jeg bare ikke, fordi jeg har gigt. Men omvendt, så ville jeg aldrig nogensinde have løbet et maraton, for det interesserer mig ikke. Alt det man ikke kan, var det overhovedet noget, man egentlig ville? forklarer Andreas Laudrup og fortsaetter:
– Jeg vil rigtig gerne spille en tenniskamp og løbe en tur. Så må jeg prøve det for at se, hvordan min krop reagerer. Men også for at se,hvordan psyken reagerer. Og så skal jeg taenke, bliver jeg virkelig glad for det? Og det bliver jeg, når jeg er ude for at løbe en lille tur. Jeg løber og smiler og taenker, nej hvor er jeg heldig.
Gigttyper som leddegigt, psoriasisgigt og Morbus Bechterew, der er gigt i rygsøjlen, kan give staerke smerter og ødelaegge leddene i kroppen. Det skyldes, at de former for gigt giver betaendelse i leddene. Gigt behandles normalt med tabletter, men for nogle er det ikke nok. De får tilbudt biologisk medicin. Det forklarer Merete Hetland, professor i reumatologi og overlaege ved Glostrup Hospital.
– Immunsystemet er ude af balance; det er overaktivt, når man for eksempel har leddegigt. Biologisk medicin virker på den måde, at den går ind og blokerer den uligevaegt, der er i immunsystemet, sådan at immunsystemet bliver mere normalt fungerende igen, fortaeller Hetland.
Bekaemper betaendelse
Det er ud fra betaendelsestilstanden i kroppen, at laegen vurderer, om du skal have biologisk medicin.
– Patienter med for eksempel leddegigt kan have ondt af mange grunde. Man kan også have ondt, fordi leddene er ødelagte, hvis man nu har haft leddegigt i mange år, og der er sket en masse skader. Der hjaelper det ikke, at man begynder at tage biologisk medicin.
Der findes en gruppe af gigtpatienter, som ikke kan tåle eller ikke har effekt af den tabletbehandling, de i første omgang bliver tilbudt. Derfor får de tilbuddet om biologisk medicin. Medicinen er flydende og skal sprøjtes ind i underhuden eller arterierne.
– Biologisk medicin har vaeret rigtig god til den her restgruppe af patienter. De var tidligere meget dårligt stillede og endte i kørestol på grund af, at leddene var ødelagte af betaendelse.
Alvorlige infektionerr
Men der gaelder saerlige regler for biologisk medicin. For er du gigtpatient, men tidligere vaeret ramt af kraeft eller haft forstadier til det, kommer biologisk medicin sjaeldent på tale. Som hoved- regel må du ikke få det i en årraekke efter, du har haft kraeft, fortaeller Hetland.
– Det er mediciner, som påvirker immunsystemet. Og immunsystemet er meget vigtigt i forbindelse med kroppens nedkaempning af kraeftceller.
Et andet problem med biologisk medicin er, at man kan se nogle meget alvorlige infektioner. Derfor får gigtpatienter ikke tilbudt biologisk medicin til at starte med.
– Vi skal bruge vores immunsystem, hvis vi får betaendelse i kroppen. Til at nedkaempe lungebetaendelse, blaerebetaendelse eller underlivsbetaendelse. Immunsystemet vaere med til at nedkaempe betaendelsen. Og det bliver man lidt dårligere til, når man får biologisk medicin. Så det er også en god grund til, at biologisk medicin ikke er det første, man giver. Man reserverer det til dem, som har behov for det.