MANDEN DER KNAEKKEDE HITLER
HYLDET EFTER SIN DØD: Den britiske matematiker Alan Turing var en af de allieredes mest vaerdifulde maend i kampen mod Hitler. Men hvis den britiske regering havde kendt til hans hemmelighed, havde situationen måske set helt anderledes ud DAG 5 CHRIS GAR
Mens du ønsker, at du var normal, kan jeg love dig for, at det gør jeg ikke Denne geniale mand reddede vores land. En helt af globale proportioner, som vi alle skylder så meget
– I morges tog jeg toget igennem en by, som ikke ville eksistere uden dig. Jeg købte en billet af en mand, som måske ville vaere død, hvis ikke det havde vaeret for dig. Så mens du ønsker, at du var normal, kan jeg love dig for, at det gør jeg ikke. Verden er uendelig meget bedre, fordi du ikke er. Nogle gange er det de personer, som man ikke forventer noget af, der gør ting, som ingen kan forestille sig.
Det er det sidste, som Joan Clarke (spillet af Keira Knightley) siger til sin eksforlovede og naere ven i filmen ’The Imitation Game’ fra 2014.
En sand beretning om det matematiske geni og den socialt akavede Alan Turing, som ingen forventede noget af, men som endte med at redde millioner af liv under Anden Verdenskrig.
Redde vores land
Alan Turing blev beskrevet som en sky, excentrisk og utålmodig mand. Og så var han genial. Sammen med en raekke andre kryptografer i Hut 8 – en hemmelig ekspertenhed i den britiske regering – skabte han en maskine, som kunne tyde nazisternes radiokorrespondancer under Anden Verdenskrig. Dermed blev han hurtigt en af de mest afgørende faktorer for de allieredes sejr.
I 2013 – 59 år efter sin død – blev Alan Turing hyldet:
– Denne geniale mand reddede vores land. En helt af globale proportioner, som vi alle skylder så meget, sagde John Bercow, formand for det britiske parlament, ved ceremonien.
Et år senere landede ’The Imitation Game’ i biograferne verden over – manden bag filmen er den norske instruktør Morten Tyldum. Da han fik smaekket manuskriptet til ’The Imitation Game’ på bordet, blev han besat af Alan Turings liv. Ifølge ham er det netop det, han ønsker at opleve som filminstruktør: at blive forelsket i materialet.
– Han var så kompleks. Han var så drevet, naesten arrogant, i sin tro på egne evner, og så var han samtidig meget følsom, sagde instruktøren i et interview med Information i forbindelse med premieren.
Hemmelighed i skabet
Filmen laegger sig ikke 100 procent op ad virkeligheden. Således er en af drivkraefterne i filmen dramaet om, at der er en spion i gruppen Hut 8. Alan Turing er under mistanke, men det viser sig til sidst, at det er en af de andre matematikere, der arbejder for Sovjetunionen. I virkelighedens Hut 8 var ingen under mistanke.
Til gengaeld gemte Alan Turing på andre daemoner. Selv om han havde friet til Joan Clarke under krigen, var deres forhold platonisk, og forlovelsen varede kun få måneder.
Det matematiske geni var nemlig homoseksuel, hvilket var ulovligt i 40’ernes Storbritannien. I virkeligheden såvel som i filmen var det derfor essentielt for Alan Turing at holde på den hemmelighed under arbejdet i Hut 8.
– Det var også godt, at vagterne ikke vidste det. Så var han nok ble-
vet fyret, og vi havde måske tabt krigen, sagde Dr. Shaun Wylie i et tv-interview fra 1992. Han var en del af det virkelige Hut 8, men blev ikke portraetteret i filmen.
Kemisk kastration
Flere år efter krigen blev Turings hemmelighed afsløret. I 1954 troppede politiet op i Alan Turings hjem i en anden anledning, og her kom det frem, at han havde et seksuelt forhold til en mand. Helten fra Anden Verdenskrig fik to valgmuligheder: faengselsstraf eller hormonbehandling for at undertrykke sine seksuelle lyster – en kemisk kastration. Alan Turing valgte det sidste.
Eventyret om Alan Turing endte som en tragedie, da han en sommerdag i juni 1954 efter alt at dømme tog sit eget liv. Matematikerens husholderske fandt ham død i hans seng. Ved hans side lå der et halvt aeble. I maven på den 41-årige Alan Turing blev der fundet 113 gram cyanid, som forhindrede transport af ilt til cellerne. Efterforskerne konkluderede, at han havde forgiftet aeblet og begået selvmord.
Først langt senere blev han benådet for sin homoseksualitet. Det var John Bercow, der ved ceremonien i 2013 officielt gav Alan Turing en undskyldning:
– Kodebryderen fra Anden Verdenskrig. En genial matematiker. Manden bag den moderne computer. Alan Turing døde i en alt for tidlig alder. Kan I forestille jer, hvad han kunne have udrettet, hvis han havde levet sit liv til sit fulde potentiale?