Nogle er mere lige end andre

MEN BLINDHEDEN

er netop problemet. Selve privilegieblindheden. For det gør den talende og dagsordensaettende elite blank, hvad angår virkelig uprivilegerede menneskers liv – de syge, de fortabte, de uheldige, kontanthjaelpsloft-ramte eller klientgjorte i Danmark. Denne elite blander lystigt sig selv sammen hermed. Den haevder sin identitet som vaerende i vater med ofrenes fortaellinger og sågar dens lidelser. Dermed stjaeler den velfaerdsstaten fra dem, den

Eksempelvis ved under oprindelig blev bygget til. foregivende af at ville hjaelpe at besaette statsapparatet og dets midler med sig selv og sine egne.

vi i dag populaert benaevner som ’Djøfsamfundet’. Et overdrevet forvaltningssamfund, hvis eksistens såmaend også benaegtes af mange, men reelt har vaeret voksende, lige siden socialde

Jørgen S. Dich, tilbage i 70’erne beskrev mokraten det i bogen ’Den herskende klasse’ om velfaerdssamfunds-ansatte, der mest af alt tjener sig selv.

Der er intet forkert i at vaere elite. Elitaere mennesker har hovedandelen i at kurere sygdomme, overvinde trusler og bygge broer. Men alt er til gengaeld forkert ved at vaere elite og benaegte at vaere det. Det er en forvraengning af virkeligheden, hvis fundament man ikke kan bygge andet end løgne og endnu flere fordrejninger oven på.

hvem Pernille Skipper så vil udnaevne som elite – kapitalister formentlig, blot et vildt

hun fra selv at vaere en? En gaet, og hvor langt er anden er, hvordan man som vaelger nogen sinde skal tro, at Pernille Skipper aner noget som helst om, hvad det er at vaere uden privilegier, når hun er overbevist om, at hun selv er det.

at Pernille Skippers benaegtelat vaere elite måske kan forklares. Eksempelse af vis med, at hun blev lige lovlig ivrig efter at høste folkelig kapital. Sådan a la: ’Vi er alle lige her på Enhedslistens gård.’ Hvorefter man må forvente den uundgåelige tilføjelse: ’Men nogle er mere lige end andre.’