UFORSTÅELIG NEDSMELTNING

er nu naesten afgjort. Efterhånden er det vel kun den berømte sorte kat, som Indurain plejede at sige, der kan hindre Christopher Froome i at tage sin fjerde Tour de France-sejr. En ikke overraskende, men fortjent sejr. Han har vist sig som vaerende feltets mest konstante rytter. To gode enkeltstarter, ingen dårlige dage i bjergene og feltets bedste hold omkring sig har vaeret grundlaget for denne sejr.

på 280 meter landingsbane i Peyragudes så det ud til, at Froomes dominans kunne vaere overstået. På den dag eksploderede han på etapens afslutning og indkasserede et tidstab på 22 sekunder til sine naermeste konkurrenter. Det havde klaedt Froome at traekke sig ud af Touren med en enkelt etapesejr, men det er måske et tegn på, at dominansen er ved at vaere ved vejs ende.

havde sin største krise, slog Romain Bardet til. Det kan man ikke sige, at men også trak bukserne af alle sprinterne og vandt etapen, da han stak 1,5 km fra mål. Den dag rykkede han fra sjette til en femteplads. Det kan godt blive spaendende i dag.

dagen, hvor løbets mest angrebsivrige rytter blev kåret. Fem franskmaend og amerikanske Greg Lemond har hver dag igennem Touren tildelt det røde rygnummer til dagens mest angrebsivrige rytter. I går blev den samlede vinder kåret, og prisen pris gik til Warren Barguil. Det er absolut ikke ufortjent, men jeg havde dog til enhver tid tildelt Thomas de Gendt den pris.

11 gange ud af 18 mulige har manden ramt dagens udbrud. Ingen af dem har ganske vist udmøntet sig i en sejr til ham, men praestationen er ikke desto mindre meget bemaerkelsesvaerdig. Over en tredjedel af Tourens samlede distance, eller mere end 1000 km, har de Gendt kørt foran feltet i udbrud. Det er løbsrekord.

Det er altså en ommer til den franske jury.