Ekstra Bladet

GLAT ÅL I GULT .

VINDER TOUR DE FRANCE FOR FJERDE GANG: Chris Froome når til Paris uden at vinde en etape undervejs – og uden at vaere blevet plettet af den skandale, der har plaget hans hold i månedsvis

-

MARSEILLE (Ekstra Bladet): Allerede før middag – over tre timer før første rytter kørte ud på den afsluttend­e enkeltstar­t – begyndte Tour-officials i pressecent­eret i Palais des Congrès-Chanot lørdag at gøre klar til det traditione­lle pressemøde med årets Tour-vinder.

Ni timer senere sad han der igen, Chris Froome. For fjerde gang som Tour-triumfator – og som altid som en glat ål, som glider af på svaere spørgsmål.

Chris Froome siger ikke noget som helst farligt. Kunne ikke drømme om at sige noget ufordelagt­igt om sine konkurrent­er. Og husker altid at rose og takke sit hold.

Han husker det i en grad, så det giver mindelser om en politiker, der bevidstløs­t lirer sit budskab af sig, uanset hvad han bliver spurgt om.

Ingen kommentare­r

Nogle gange må han dog bøje sig og bare erkende, at hans indøvede parole om de fantastisk­e holdkammer­ater ville vaere latterlig at genbruge. Så svarer han bare ikke. ’Det tror jeg ikke, jeg har en mening om. Beklager’.

På intet tidspunkt har han ladet sig presse ud af kontrol. Dygtigt har han undgået potentielt kontrovers­ielle emner, hvilket har haft den – set fra hans side – nyttige sideeffekt, at ’farlige’ spørgsmål er afløst af ligegyldig lirumlarum eller skamløs hyldest.

En britisk tv-reporter, som i ’mixed zone’ i sidste uge allernådig­st fik lov at stille spørgsmål til manden i den gule trøje, åbnede sit 30 sekunder lange interview med at udtrykke sin dybe beundring af ham: ’Du er en vaeddeløbe­r. Hvad kan jeg sige? Du er en aegte vaeddeløbe­r!’

Derefter rakte reporteren mikrofonen frem til Froome i den tro, at han faktisk havde stillet et spørgsmål, og Froome svarede beredvilli­gt: ’Ja, jeg må takke mit hold. Uden mine holdkammer­ater sad jeg ikke i dag her i den gule førertrøje.’

Kortison-holdet

Skandalesa­gen om Team Skys legale, men hemmeligho­ldte brug af det praestatio­nsfremmend­e kortison har holdet strakt sig langt for at holde af dagsordene­n under Touren.

Russiske hackere afslørede sidste efterår, at holdets første Tour-vinder, Bradley Wiggins, kort før sin sejr i 2012 fik en højdosis af stoffet til behandling af astma og allergi. Det kastede Wiggins, Team Sky og ikke mindst teamchef David Brailsford ud i en voldsom mediestorm.

Blandt andre den irske journalist David Walsh, som har vundet ry som manden, der faeldede Lance Armstrong, har kraevet Brailsford­s afgang og annullerin­g af Wiggins’ Tour-sejr. Men kritikerne er ikke givet mange chancer for at få svar.

Holdets Tour-pressekonf­erence blev ganske usaedvanli­gt og med kort varsel afholdt allerede onsdag før løbet, hvilket afskar blandt an-

Vi har ikke haft chance for at stille spørgsmål. Ingen på holdet vil tale med os

dre Daily Mail-journalist­en Matt Lawton fra at deltage. Langt hovedparte­n af pressekorp­set ankommer traditione­lt først til Touren om torsdagen.

– Vi har ikke haft chance for at stille spørgsmål. Ingen på holdet vil tale med os, siger Lawton, som er en fremtraede­nde Sky-kritiker. Han er dybt foragtet på holdet, hvor fornaermen­de skaeldsord hvisles af selv højtståend­e medlemmer af staben, når han viser sig.

Froome er gået fri

Hans dybdeboren­de journalist­ik har indtil nu ikke involveret Chris Froome, som dygtigt har skilt sig fra skandalen og i årets Tour kun sporadisk har vaeret udsat for vrede tilråb fra tilskuerne.

Tidligere er Sky-rytterne blevet spyttet på og buhet ud, og nogle er endog fysisk blevet forulempet. Men altså ikke i år.

– Jeg tror ikke, Froome har en pr-strateg i ryggen. Han er bare blevet mere dreven foran journalist­erne. Han evner at sige en masse uden rigtigt at sige noget, og så kommer man jo sjaeldent galt af sted, siger den britiske journalist og forfatter Jeremy Whittle, som skriver for The Times og i årevis har daekket Team Sky taet.

Konen som forsvarer

Matt Lawton tilskriver Froomes kone, Michelle, en stor del af ansvaret for, at Froome så dygtigt manøvrerer rundt det sumpede landskab omkring Team Sky. Michelle har ofte kastet sig ud i hidsige forsvar for sin mand på de sociale medier, og hun har tydeligvis en eminent forståelse for imagepleje.

Michelle Froome er også sin mands rådgiver i pengesager sammen med parrets advokat. Han har ingen agent, der skal have en procentdel af kagen hvert år, siger Lawton.

Froome får i dag en halv million euro for at vinde Tour de France, men følger han traditione­n i cykelsport­en, får han ikke selv glaede af dem.

De knap fire millioner kroner lader han ubeskåret gå i den praemiepul­je, som hans holdkammer­ater og staben på Team Sky deler.

I det regnestykk­e taeller endnu en tak ved endnu et pressemøde ikke.

Jeg tror ikke, Froome har en pr-strateg i ryggen. Han er bare blevet mere dreven foran journalist­erne

 ?? FOTO: AP ?? Som forventet Chris Froome holdt konkurrent­erne bag sig på enkeltstar­ten i går.
FOTO: AP Som forventet Chris Froome holdt konkurrent­erne bag sig på enkeltstar­ten i går.
 ?? FOTO: AP ?? Chris Froome beholdt den gule trøje efter enkeltstar­ten, nu venter paradeetap­en til Paris i dag.
FOTO: AP Chris Froome beholdt den gule trøje efter enkeltstar­ten, nu venter paradeetap­en til Paris i dag.
 ?? FRANKRIG Brian Askvig ask@eb.dk Jimmi Willemoes jwj@eb.dk ??
FRANKRIG Brian Askvig ask@eb.dk Jimmi Willemoes jwj@eb.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark