Kan Sana blive vaert på TV Avisen?

i aviserne kan vaere rasende kedelige, men i går var der en god en i Jyllands-Posten.

Journalist og forhenvaerende leder af TV2’s nyhedsafdeling i København Alice Vestergaard fylder 80 i dag, og der er en del perspektiv i at laese om hendes karriereforløb.

Vestergaard skrev nemlig dansk mediehistorie, da hun i november 1963 laeste nyhederne op i Radioavisen som den første kvinde nogen sinde. I 1965 rykkede hun til TV Avisen, hvor hun blev den første kvindelige vaert.

Hun fortaeller til Jyllands-Posten, at mange mente, at man ikke kunne saette ’et kvindemenneske’ til at praesentere nyheder om alvorlige ting som krig. Og da slet ikke en kvinde, som talte jysk.

Han understregede, at hans kone ikke føler, det er undertrykkende at gå med tørklaede

at det ikke er laengere siden, at tankegangen var sådan. Da jeg laeste det, så jeg tidligere journalist på Ekstra Bladet, nuvaerende freelancereporter Thea Pedersen for mig med hjelm og skudsikker vest rapportere fra det krigshaergede Mosul. På en måde følger hun direkte i sporet efter den første kvindelige nyhedsoplaeser.

Kunne man forestille sig en ung, tørklaedeklaedt muslimsk kvinde som karakteren Sana fra den norske tv-serie ’Skam’ laese nyheder op i TV Avisen i fremtiden?

Jeg kom til at taenke på det, fordi jeg lige har hørt seneste version af radioprogrammet ’Koranskolen på P1’, hvor min kollega Poul Madsen er på skolebaenken hos Waseem Hussain, der er formand for Dansk Islamisk Center og faengselsimam.

fordomme, som vi danskere har i forhold til det, der er nyt for os. Poul fik lejlighed til at spørge Hussain direkte, om han ville elske sin kone lige så højt, hvis hun ikke gik med tørklaede. Imamen svarede bl.a., at han ikke ville bryde sig om, at hans kone ikke gik lige så meget op i religion som han selv. Han understregede, at hans kone ikke føler, det er undertrykkende at gå med tørklaede. Ligesom hans niece, der i modsaetning til sin mor har valgt at gå med tørklaede, ikke føler sig undertrykt.

Mit teoretiske spørgsmål om en Sanatype på TV Avisen har naturligvis flere lag end det ligestillingsmaessige. Man kan meget vel argumentere for, at synlige religiøse symboler ikke hører hjemme hos vaerter i nyhedsudsendelser, hvor objektivitet er i højsaedet. Men det er et interessant tankeeksperiment, og med Alice Vestergaards historie i baghovedet skal man ikke afvise, at tingene kan aendre sig.

I den forløbne uge lykkedes det mig f.eks. at skubbe en lille smule ved holdningen hos en svensk feminist, som havde svaert ved at se det positive i Ekstra Bladets Side 9-pige som faenomen.

om den fest, der altid er forbundet med Side 9-pigerne. Og så sagde jeg til hende, at jeg nødig vil blande mig i andre kvinders frie valg. Og at jeg mere end én gang har mødt et tilsyneladende velmenende menneske, som i sin iver efter at ’beskytte’ de stakkels Side 9piger kom til at afsløre, at vedkommende faktisk anser de samme piger for pr. definition at vaere ubegavede og ude af stand til selv at tage en beslutning.

Min svenske veninde er ikke sådan et menneske, og mine argumenter fik hende til at genoverveje sin position i forhold til en letpåklaedt kvinde i en avis.

Tillykke med fødselsdagen, Alice Vestergaard. Og tak, fordi du rokkede ved fordommene dengang.