Frankrigs store filmstjerne Jeanne Moreau er død
Den franske skuespiller Jeanne Moreau er død, 89 år, oplyser hendes agent.
Hun blev fundet død i sit hjem i Paris, fortaeller den lokale borgmester til AFP.
Moreau modtog i 1960 De Gyldne Palmer i Cannes for bedste skuespiller i Peter Brook-filmen ’Mordet i Café Gironde’.
Moreau debuterede som skuespiller i 1948. Karrieren begyndte for alvor, da den nye franske bølge af film tog fart ti år senere.
Hun blev en foretrukken skuespiller for instruktører som Francois Truffaut, Jean Luc Goddard og Lous Malles. Det store gennembrud kom i Truffauts ’Jules og Jim’ (1962).
Den bedste i verden
I et mindeord siger praesident Emmanuel Macron, at hun var ’indbegrebet af film’. Han betegner hende som en fritaenker, der ’altid gjorde oprør mod den etablerede orden’.
Orson Welles beskrev hende engang som ’den bedste skuespiller i verden’. Hun medvirkede i hans film ’Processen’ (1962), der er en filmatisering af Franz Kafkas roman af samme navn.
Moreau blev født i Paris 1928. Hendes mor var en engelsk korpige og faderen en fransk restaurationsejer.
Faderen havde et ønske om, at hun skulle på musikkonservatoriet som 18-årig, men det var skuespillet, som trak, og to år senere blev hun optaget på det prestigefulde teater Comedie Francaise. Jeanne Moreau fotograferet i London i 1962, hvor hun skulle medvirke i en film.