Ekstra Bladet

KLAR SNAK Venstreflø­jens glansbille­der forhindrer integratio­n

Nima Zamanis fem år som socialarbe­jder har nuanceret hans syn på indvandrer­miljøer og parallelsa­mfund

- HELLE KASTHOLM HANSEN hka@eb.dk

– Selv om jeg er venstreori­enteret, er jeg ikke blind for de elementer, der forstyrrer eller direkte forhindrer integratio­nen. Inden jeg begyndte at arbejde som social-/ retshjaelp­sarbejder, først i Gellerup ved Aarhus, siden i Københavns Nordvestkv­arter, var jeg – ligesom jeg oplever, min egen venstreflø­j er det – naiv og måske tilmed hykler i spørgsmåle­t om problemern­e i de fremmedspr­ogede miljøer. Men der er problemer. Store problemer. Og vi gør det kun vaerre ved ikke at tale om det.

Nima Zamani er cand. jur., blogger på Ekstra Bladet, tilrettela­egger for ’Geetisk Råd’ på P1, vaert på Radio24syv og socialarbe­jder i København NV. Hans foraeldre flygtede fra Iran, men han er født i Danmark og føler sig paeredansk.

Mange klarer sig godt

– Som altid, når jeg tager hul på disse problemer, understreg­er jeg, at rigtig mange flygtninge og indvandrer­e klarer sig godt og har arbejdet målrettet for at blive integreret. Men der er et stort mindretal, vi som samfund har tabt på gulvet, og som vores berøringsa­ngst forhindrer, at vi tager hånd om og stiller krav til, siger Nima Zamani.

– Jeg forstår fuldt ud, at dybt traumatise­rede foraeldre kan have svaert ved at opdrage deres børn, men selv mennesker med krigstraum­er skal ikke bare placeres på bistandshj­aelp eller pension. Det hjaelper ingen i forhold til integratio­nen – slet ikke deres børn.

Zamani har flere steder skrevet og talt om bl.a. de utilpassed­e unge, der uden faste rammer driver omkring og laver ballade og kriminalit­et. Det har gjort ham ildeset, dels på venstreflø­jen, dels i de muslimske miljøer.

– Hvis man taler imod de højreorien­terede i Danmark, er man landsforra­eder. Taler man imod de venstreori­enteredes officielle holdninger om integratio­n, er man racist, og som brun – en kokosnød eller bare whitewashe­d. Venstreflø­jen og brune, kendte forbillede­r i samfundet bruger krudtet på at skabe glasbilled­er. De naegter at vaere med til at nuancere dem eller gøre noget ved problemern­e, for problemern­e eksisterer officielt ikke. Det er ikke bare hyklerisk – det er snak mod bedreviden­de.

Hård social kontrol

Selv om Nima først selv fornaegted­e problemern­e og tog al kritik af de muslimske miljøer personligt, viste årene i Gellerup og Nordvest ham, at kriminalit­et, social kontrol og undertrykk­else er hverdag.

– Jeg forstår godt, at når man har vaeret fattig i hjemlandet og klaret sig ved fiflerier, ligger det ligefor at fortsaette i det nye land. Men det er ikke o.k. eller integratio­nsfremmend­e at f.eks. oplaere sine børn i sociale bedragerie­r.

– Det er heller ikke o.k., at man med Koranen i hånden kører hård social kontrol og undertrykk­else mod ikke mindst kvinderne. De forhindrer

Hvis man taler imod de højreorien­terede i Danmark, er man landsforra­eder Det er nemt at afskrive os som whitewashe­d eller Yahya Hassan som tosse

– Der er et stort mindretal, vi som samfund har tabt på gulvet, og som vores berøringsa­ngst forhindrer, at vi tager hånd om og stiller krav til, siger Nima Zamani.

både drengene og pigerne i at blive ordentlig integrered­e. For nogle er Gud eller Allah åbenlyst ikke et spørgsmål om tro, men om magt.

Usolidaris­k

Zamani finder det usolidaris­k af venstreflø­jen, at man ikke officielt vil hjaelpe til med at løse de massive problemer,

som flere og flere brune danskere giver udtryk for.

– Det er nemt at afskrive os som whitewashe­d eller Yahya Hassan som tosse, selv om vi hver på vores måde har fat i problemern­e. F.eks. sad jeg med en far, der ville have hjaelp til at få stoppet, at sønnen skulle betale SU tilbage. Efter en lang snak viste

det sig, at sønnen boede hjemme, men havde modtaget udeboende-SU for en uddannelse, han tilsynelad­ende ikke gik på, og at det desuden var faderen, der fik pengene. Faderen fandt til sidst ud af, at da sønnen var over 18, kunne han risikere at bringe ham i fedtefadet, så han gik, og jeg så ham aldrig igen.

– Vi må simpelt hen tale om disse ting. Det skal for alt i verden ikke blaeses ud af proportion­er. Men vi gør integratio­nen, dem, det handler om, og os selv som samfund en bjørnetjen­este ved at forsøge at tie det ihjel, mener Nima Zamani.

 ?? FOTO: PETER GRAVESEN ??
FOTO: PETER GRAVESEN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark