KLAR SNAK Venstrefløjens glansbilleder forhindrer integration
Nima Zamanis fem år som socialarbejder har nuanceret hans syn på indvandrermiljøer og parallelsamfund
– Selv om jeg er venstreorienteret, er jeg ikke blind for de elementer, der forstyrrer eller direkte forhindrer integrationen. Inden jeg begyndte at arbejde som social-/ retshjaelpsarbejder, først i Gellerup ved Aarhus, siden i Københavns Nordvestkvarter, var jeg – ligesom jeg oplever, min egen venstrefløj er det – naiv og måske tilmed hykler i spørgsmålet om problemerne i de fremmedsprogede miljøer. Men der er problemer. Store problemer. Og vi gør det kun vaerre ved ikke at tale om det.
Nima Zamani er cand. jur., blogger på Ekstra Bladet, tilrettelaegger for ’Geetisk Råd’ på P1, vaert på Radio24syv og socialarbejder i København NV. Hans foraeldre flygtede fra Iran, men han er født i Danmark og føler sig paeredansk.
Mange klarer sig godt
– Som altid, når jeg tager hul på disse problemer, understreger jeg, at rigtig mange flygtninge og indvandrere klarer sig godt og har arbejdet målrettet for at blive integreret. Men der er et stort mindretal, vi som samfund har tabt på gulvet, og som vores berøringsangst forhindrer, at vi tager hånd om og stiller krav til, siger Nima Zamani.
– Jeg forstår fuldt ud, at dybt traumatiserede foraeldre kan have svaert ved at opdrage deres børn, men selv mennesker med krigstraumer skal ikke bare placeres på bistandshjaelp eller pension. Det hjaelper ingen i forhold til integrationen – slet ikke deres børn.
Zamani har flere steder skrevet og talt om bl.a. de utilpassede unge, der uden faste rammer driver omkring og laver ballade og kriminalitet. Det har gjort ham ildeset, dels på venstrefløjen, dels i de muslimske miljøer.
– Hvis man taler imod de højreorienterede i Danmark, er man landsforraeder. Taler man imod de venstreorienteredes officielle holdninger om integration, er man racist, og som brun – en kokosnød eller bare whitewashed. Venstrefløjen og brune, kendte forbilleder i samfundet bruger krudtet på at skabe glasbilleder. De naegter at vaere med til at nuancere dem eller gøre noget ved problemerne, for problemerne eksisterer officielt ikke. Det er ikke bare hyklerisk – det er snak mod bedrevidende.
Hård social kontrol
Selv om Nima først selv fornaegtede problemerne og tog al kritik af de muslimske miljøer personligt, viste årene i Gellerup og Nordvest ham, at kriminalitet, social kontrol og undertrykkelse er hverdag.
– Jeg forstår godt, at når man har vaeret fattig i hjemlandet og klaret sig ved fiflerier, ligger det ligefor at fortsaette i det nye land. Men det er ikke o.k. eller integrationsfremmende at f.eks. oplaere sine børn i sociale bedragerier.
– Det er heller ikke o.k., at man med Koranen i hånden kører hård social kontrol og undertrykkelse mod ikke mindst kvinderne. De forhindrer
Hvis man taler imod de højreorienterede i Danmark, er man landsforraeder Det er nemt at afskrive os som whitewashed eller Yahya Hassan som tosse
– Der er et stort mindretal, vi som samfund har tabt på gulvet, og som vores berøringsangst forhindrer, at vi tager hånd om og stiller krav til, siger Nima Zamani.
både drengene og pigerne i at blive ordentlig integrerede. For nogle er Gud eller Allah åbenlyst ikke et spørgsmål om tro, men om magt.
Usolidarisk
Zamani finder det usolidarisk af venstrefløjen, at man ikke officielt vil hjaelpe til med at løse de massive problemer,
som flere og flere brune danskere giver udtryk for.
– Det er nemt at afskrive os som whitewashed eller Yahya Hassan som tosse, selv om vi hver på vores måde har fat i problemerne. F.eks. sad jeg med en far, der ville have hjaelp til at få stoppet, at sønnen skulle betale SU tilbage. Efter en lang snak viste
det sig, at sønnen boede hjemme, men havde modtaget udeboende-SU for en uddannelse, han tilsyneladende ikke gik på, og at det desuden var faderen, der fik pengene. Faderen fandt til sidst ud af, at da sønnen var over 18, kunne han risikere at bringe ham i fedtefadet, så han gik, og jeg så ham aldrig igen.
– Vi må simpelt hen tale om disse ting. Det skal for alt i verden ikke blaeses ud af proportioner. Men vi gør integrationen, dem, det handler om, og os selv som samfund en bjørnetjeneste ved at forsøge at tie det ihjel, mener Nima Zamani.