DANSKERNE HAR
I Migraene er Danmarks tredje mest udbredte sygdom. Ventetiden inden behandling kan i sidste ende koste jobbet Fyret migraene-patient: Ville
For 650.000 danskere dunker og smerter det i hovedet mange dage om måneden. For dem er migraene et kronisk problem. Foruden migraene, der er en af de tre primaere hovedpineformer, lider 150.000 danskere af kronisk spaendingshovedpine og op mod 4000 har Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine,
Og ifølge formanden for Migraene og Hovedpineforeningen, Hanne Johannsen, er hovedpine en samfundsudgift i den dyre ende. Alene migraene koster samfundet 1,2 milliarder kroner hvert år i tabt arbejdsfortjeneste. Det svarer til 700.000 arbejdsdage årligt, hvor migraenepatienter må blive under dynen. Alligevel føler hun ikke, at der bliver gjort nok.
– Det er en sygdom, som er så nedprioriteret, som noget kan vaere. Vi har lige vaeret i Folketinget to gange for at få bevilling til et videnscenter. Folk skal vide meget mere, og laegerne skal vide meget mere om migraene, fortaeller formanden.
Regionernes ansvar
Sundhedsordfører for Liberal Alliance May-Britt Kattrup mener dog ikke, at det udelukkende er et job for politikerne på Christiansborg at saette fokus på problemet. Derimod må regionerne, som landets hospitaler er underlagt, tage et ansvar.
– Migraene er en forfaerdelig sygdom, og vi skal hjaelpe patienterne bedst muligt. Men det er en automatreaktion, at hver gang, noget skal løses, så er det politikerne på Christiansborg, der skal gøre det. På mange punkter er det ikke nok at poste flere ressourcer i tingene, man skal også se på, hvordan man bruger dem. Er arbejdsplanlaegningen optimal, eller kan man gøre noget anderledes. Man skal se på det samlede billede, siger MayBritt Kattrup.
Årelange ventelister
De mange smerter kan binde migraenikere til sengen i de timer eller dage, anfaldene står på. Derfor kan det for nogle vaere svaert at passe et job og familieliv. Men ventetiden på behandling hos neurologer på landets hospitaler kan vaere en ekstra stopklods på vejen. For det kan tage flere år.
– Det er hul i hovedet, at det skal tage så lang tid. Folk går derhjemme og er sygemeldt, mens de venter på at blive udredt for migraene. Det koster samfundet, og det koster det menneskelige. Folk mister deres arbejde eller aegtefaelle. Det er så belastende, fortaeller Hanne Johannsen.
Lindrende behandling
Et af behandlingsstederne er Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet-Glostrup. Centeret havde selv omkring 3400 i behandling for forskellige typer af hovedpine i 2016. De tre primaere hovedpineformer rammer forskellige centre i hjernen og kraever forskellig behandling. Derfor er en korrekt diagnose vigtig.
Hos Dansk Hovedpinecenter tilbydes der medicinsk behandling, individuelle samtaler, psykologhjaelp og fysioterapeutiske programmer, som er tilpasset den enkelte hovedpinepatient. De ved, hvor meget behandling betyder for migraenikere og hovedpinepatienter.
– Du kan ikke sidde i et stort møde, du kan ikke vaeret til et social sammenhaeng, hvis der er støj og råb. Du er ikke klar i hjernen på grund af smerterne, derfor er det meget invaliderende at have, forklarer Rigmor Højland Jensen, der er professor og leder på Dansk Hovedpinecenter.
Fordomme og mistro
Man gemmer sig i mørket, når man har det skidt. Og kommer først frem, når man har det godt igen
Hun understreger, at det kan vaere svaert som migraenepatient, fordi der er tale om smerter i hovedet, som ikke kan ses af andre.
– Man gemmer sig i mørket, når man har det skidt. Og kommer først frem, når man har det godt igen. Der er megen mistro og mange fordomme omkring det. Så det skal de kaempe med ud over deres smerter, fortaeller Rigmor Højland Jensen. I Galten vest for Aarhus sidder 44-årige Jeanette Thiesen, hun kender alt til kroniske smerter i hovedet og migraene. For hende har det vaeret en del af hverdagen, siden hun var teenager. Hun har prøvet alt fra migraenemedicin til kiropraktor og botox-behandlinger for at lindre smerterne. Specielt det sidste har hjulpet, men anfaldene har hun stadig.
Fyret fra jobbet
– Jeg synes, at inden for de sidste fire-fem år er det blevet rigtig slemt. Nu er det kronisk, det var det ikke, da jeg var yngre, fortaeller hun.
Migraeneanfaldene har betydet, at hun ofte har måttet blive hjemme fra sit arbejde som socialpaedagog. Og efter syv år på sit tidligere arbejde blev hun sidste år fritstillet på grund af sit høje sygefravaer. Jeanette Thiesen synes tit, at der mangler forståelse, fordi migraenen ikke kan ses.
– Havde jeg haft braekket et ben eller en arm, der sad forkert, så kunne folk forholde sig til det. Holdningen er tit ’jeg har også haft ondt i hovedet, så slemt er det heller ikke’. Men har du haft migraeneanfald, hvor du taenker, at det var bedre, at du var død, fordi du naermest ikke kan holde det ud? forklarer Jeanette Thiesen.
Hun har siden fået et nyt