Ville aldrig gå i dialog
Gid det var så vel, som Nima Zamani skriver i en ellers fin beskrivelse, men jeg tror ikke, at det er sådan i det virkelige liv. For hvordan vil Zamani få både brune og hvide til at rette kritik til nogle, som opfatter sig selv som ’de førende’? Jeg ville aldrig turde at gå i dialog, for det kunne nemt udvikle sig ubehageligt. Jeg tror heller ikke, at en flok nydanskere ville gå imod den førende flok, hvis det gik ud over en hvid. Det ville garanteret føre til, at han blev kaldt stikker. Jeg vil heller ikke traede i karakter og gå imod en hvid, som verbalt skaeldte en brun ud. Kors, hvor jeg hader den opdeling hvid/ brun. Det minder om racismen i USA i 50’erne. Hele fejlen er, at foraeldre/bedsteforaeldre i mange tilfaelde aldrig har taget Danmark til sig.
Jeg har oplevet at blive kaldt skide dansker, ingen reagerede, jeg har oplevet, at jeg smilede venligt til en flok brune, der sad og hyggede sig, så fik jeg at vide, at jeg ikke skulle grine hånligt, ingen reagerede.
Jeg skyndte mig vaek. Jeg tror aldrig, vi får løst det problem med dialog og møder på tvaers, jeg er overbevist om, at det skal komme fra nydanskerne selv. I det hele taget forstår jeg slet ikke, at det er svaert at vaere ny eller gammel indvandrer i Danmark, som er et åbent land for dem, der vil. Men med et spaend på over 50 år synes jeg, tålmodigheden har nået sine graenser. Den gruppe er uden for paedagogisk raekkevidde, dem turde jeg sørme ikke irettesaette på en sød måde.