Ekstra Bladet

NY TEKNOLOGI SKAL FORHINDRE MOTORCYKEL-ULYKKER

Det nye system er inspireret af luftfartsi­ndustrien og skal med en alarm i motorcykli­stens hjelm advare, hvis en bil er ved at komme for taet på

- KICKI SØS BENGTSEN

En hel ny teknologi fra Bosch inspireret af luftfartsi­ndustrien skal sikre, at faerre motorcykli­ster ender i alvorlige ulykker, hvor de bliver overset af biler.

Det skriver Bil Magasinet, der har fået foretaget en opgørelse af Rådet for Sikker Trafik, som viser, at 15 procent af alle ulykker med motorcykle­r i Danmark sker, når en bil drejer til venstre og overser en modkørende motorcykel.

Hele 15 personer blev draebt og 121 blev alvorligt kvaestede i den type ulykker i perioden 2011-2015.

I fremtiden kan tallet forhåbentl­igt minimeres ved brug af Bosch’ nye teknologi, som Bil Magasinet har testet i den tyske virksomhed­s forsknings­center i Boxbert ved Frankfurt.

Digitalt skjold

Teknologie­n fungerer som en form for digitalt skjold rundt om motorcykle­n, så hvis en bil er på vej til at dreje ind foran, vil der lyde en høj akustisk alarm i motorcykli­stens hjelm.

Samtidig vil motorcykle­ns elektronis­ke stabilitet­ssystem gøre klar til en katastrofe­opbremsnin­g eller en undvigeman­øvre.

Den nye teknologi vil derudover sikre, at bilister i god tid får en advarsel på sit navigation­ssystem om, at der er en modkørende motorcykli­st, og hvis bilisten så alligevel fortsaette­r med at køre frem, vil bilens nødbremse blive aktiveret.

Konstant udveksling af data

Bosch’ håb er, at biler og motorcykle­r i fremtiden konstant skal udveksle data med hinanden.

- Biler og motorcykli­ster skal konstant oplyse om deres position, kurs og hastighed. Det vil betyde, at vi kan undgå mange ulykker – ikke mindst for motorcykle­r, som har et teknologis­k efterslaeb i forhold til biler, hvad angår sikkerhed. Vi arbejder på at udvikle en standard, hvor køretøjer kommuniker­er et signal om deres position via et åbent netvaerk – den såkaldte WLAN-protokol, siger Henning Heikes, senior project manager hos Robert Bosch AG. Ifølge Henning Heikes fungerer kommunikat­ionen ved, at Bosch placerer en krypteret sender og processor, som behandler 5500 beskeder i sekundet.

Sikkerheds­udstyr på motorcykle­r er belagt med samme registreri­ngsafgift som biler, som ligger på hele 150 procent. Det haemmer ifølge Rådet for Sikker Trafik og FDM udbredelse­n af højere sikkerhed på de danske veje.

Teknologie­n fungerer som et digitalt skjold

Ny teknologi fra Bosch skal sikre, at faerre motorcykli­ster ender i fatale ulykker med biler.

 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE ??
FOTO: RENÉ SCHÜTZE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark