GRAV--KRAV
GAL GEMAL: Henrik er klar til at give sarkofagen en chance alligevel, men det har sin pris
Allerhelst ville Henrik hedde konge, men den er svaer at sluge for både dronningen, grundloven og Folketinget
Henrik har valgt at stå af før Roskilde, når det kommer til hans endelige hvilested, men nu giver prinsen dronningen en sidste chance for, at de to kan laegges side om side i domkirken til evig tid.
– Det er min kone og ikke mig, der kan gøre noget ved den beslutning. Hvis hun vil begraves sammen med mig, må hun gøre mig til kongegemal. Faerdig, lyder det fra prinsen, der engang var greve og senere blev prinsgemal, men mest af alt drømmer om at hedde noget med konge.
Kompromis
Det var i 2005, at Danmark for første gang fik en prinsgemal, da Henrik ikke laengere ’blot’ skulle tituleres prins – men intet varer evigt.
I sin nytårstale i 2015 fortalte dronning Margrethe, at Henrik gik på pension, og sidste år blev det så meddelt fra kongehuset, at den mandlige del af regentparret fremover igen skulle tituleres prins.
Ifølge historiker og kongehusekspert Sebastian OldenJørgensen var titelskiftet til prinsgemal et forsøg på, at opnå et kompromis i forhold til Henriks tidligere ønske om at kunne kalde sig konge.
– Prinsgemal er lidt mere end prins, men lige under konge. Det var et kompromis, som fungerede, indtil prins Henrik valgte at blive pensioneret, forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.
Allerhelst ville Henrik hedde konge, men den er svaer at sluge for både dronningen, grundloven og Folketinget.
– I grundloven er titlen konge brugt om statsoverhovedet. Derfor vil det skabe forviklinger alle de steder i loven, hvor ordet konge bliver brugt, forklarer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen til Ritzau.
Lars Hovbakke Sørensen forklarer, at når der laeses konge i grundloven i dag, så er det dronning Margrethe, der menes, da hun er Danmarks regent. Derfor vil Henrik aldrig kunne blive konge, men derfor er der mulighed for at give ham titlen kongegemal – også uden at politikerne skal blandes ind i det.
– Kongegemal kendes kun fra Portugal og Spanien. Det er formentlig derfor, at dronningen har valgt ikke at benytte den mulighed, siger Lars Hovbakke Sørensen.
I Nordeuropa har man aldrig kaldt en regerende dronnings mand for andet end prins, og den titel vil ikke give Henrik en plads i ar-
veraekkefølgen til den danske trone, skulle Margrethe dø før ham.
Sebastian Olden-Jørgensen tror, at en anden grund til, at dronningen ikke har aendret prins Henriks titel, er, at man ikke ved, om det vil skade eller gavne kongehuset på sigt.
Det har ikke vaeret muligt for Ekstra Bladet at få hoffets kommentar til prins Henriks ultimatum, men spørger man laeserne på ekstrabladet.dk, så skal han ikke regne med at få sit ønske opfyldt. Blot otte procent er klar til at give ham kongetitlen, mens 14 procent under ham at hedde kongegemal.
Resten af de 36.747 mener, at Henrik skal blive i prinseklassen.