PETER MADSENS VILDE LIV
MEGET MERE END RUMFART OG UBÅDE: Den nu varetaegtsfaengslede raket- og ubåds-entusiast afslører private detaljer i en bog
Peter Madsen lader sig ikke bremse af snaerende rammer. Hverken i sine visionaere drømme om at komme ned på bunden af havet i sin hjemmebyggede ubåd, ud i rummet i sin egen raket eller i sit privatliv.
Derfor er der langt fra den 46-årige opfinder og fantasts normale liv, til at han nu sidder spaerret inde i et arresthus med dets snaevre regler og lavt til loftet. Mistaenkt for at stå bag 30-årige Kim Walls forsvinden. Han er sigtet for manddrab, men naegter sig skyldig.
I den brede befolkning er Peter Madsen kendt som nørden, der er bidt af ubåde og drømmen om at sende bemandede raketter ud i rummet. En passion der er så altopslugende, at den ofte har bragt ham på kant med omgivelserne, hvilket kommer tydeligt frem i bogen ’RaketMadsen’ og i dokumentarfilmen ’Amateurs in Space’.
Men han lever også i en anden, mere flamboyant verden, når kedeldragten kommer af, afslører han selv i bogen skrevet af Thomas Djursing.
Måtte ikke se mor
Bogen går helt tilbage til tiden, hvor Peter Madsen som seksårig blev boende hos sin far, da foraeldrene blev skilt.
Thomas Djursing fortaeller, at han oplever ham som en mand, der definerer sig i et modsaetningsforhold til sin far, som Madsen beskriver som en mand, der var jaloux og havde en banalt kvindesyn.
– Kompasnålen peger altid i den modsatte retning af hans far. Hans far var eksempelvis jaloux. Peter er ikke jaloux. Det er derfor, han kan leve, som han gør. Det er selvfølgelig en forfattertolkning, jeg laegger ind over det. Jeg tror, at Peter er delvist enig i dele af det, men ikke det hele. Men jeg synes, at det er meget tydeligt at se, siger Thomas Djursing.
I bogen fortaeller Peter Madsen, at faderen forbød ham at se sin mor mere end en gang om året. Ellers skulle han ikke vende tilbage til faderen.
Ville vaere i vaerksted
Men Peter Madsen husker ikke fravalget af sin mor som noget saerligt, for hos faderen fik han lov til at nørkle med sin store passion for braendstoffer og raketter, som var det altoverskyggende.
– Jeg var som Steen fra ’Steen og Stoffer’. Jeg ville bare bo hos min far. Han havde et vaerksted, og jeg kunne se muligheder, siger han i bogen.
Peter Madsen har tre halvbrødre, og efter foraeldrenes skilsmisse så han kun sin halvbror Benny med halve års mellemrum. Begge foraeldre er nu døde.
– Jeg ville gerne vaere der for Peter efter hans fars død og havde ondt af ham, når jeg taenkte på, hvor han holdt jul henne. Vi prøvede flere gange at invitere ham, men han havde ikke lyst. Langsomt gik det op for mig, at det nok var mig, der havde et problem, og ikke Peter. Han holdt jul hos nogle af sine venners familier. Det betød ikke så meget for ham, siger Benny Egesø i bogen.
Kan elske hvem de vil
I skolen blev den nørdede dreng med store, runde briller og fladt, brunt hår kaldt ’Fessor’. Han valgte festerne fra og begyndte først at interessere sig for piger i 3. g.
Og i takt med at den nørdede raketbygger voksede op og fik skub under sine drømme, kom kvinderne også til at betyde mere i hans liv.
Det har generelt ikke vaeret svaert for ham hverken at få sponsorer og hjaelpere til sine projekter, og fra 20’erne tog han revanche på damefronten.
På kollegiet viser to lesbiske kvinder ham nye sider af sig selv.
– Jeg forstod aldrig, hvorfor seksualiteten skulle vaere begraenset til to mennesker, og jeg forstod ikke, hvorfor pigerne ikke havde netstrømper på eller høje haele eller korsage. Det var altid badesandaler og traeningstøj. Så jeg begyndte at udforske underverdenen med en veninde fra kollegiet, fortaeller han i bogen.
Kunst og seksualitet
Peter Madsen er gift, men har ingen børn. Men det betyder ikke, at de kun ser hinanden.
Og det er Thomas Djursings oplevelse, at Peter Madsen ikke lader sig begraense.
– Det skal ikke forstås sådan, at han ikke har en kone, han elsker. For det har han. Men for ham er det ikke begraenset til to mennesker. Det er også en del af det med at søge frihed, siger han.
På Refshaleøen, hvor Peter Madsen har sit vaerksted, fandt han også et faellesskab i kunstnerkollektivet Half Machine, der holdt til på en gammel pram og lavede forskellige eksperimenterende installationer.
’Da Peter møder Half Machine, har han allerede udforsket en stor del af Københavns seksuelle miljøer, men i Half Machine finder han ikke bare en flok kunstnere, der forstår at smelte teknologi og fester sammen, men også kunst og seksualitet. Flere af prammens folk deltager nemlig i de såkaldte Kinky Salon-fester, der er en verden, hvor alle er udklaedt som f.eks. varulve og havfruer, mens der foregår skuespil, dans og musik. En verden, som Peter beskriver som hjertevarm og fyldt med kram, kaerlighed ... og lidt af det fraekke’, som der står i bogen.
Stripper i ubåden
Kompasnålen peger altid i den modsatte retning af hans far Jeg forstod aldrig, hvorfor seksualiteten skulle vaere begraenset til to mennesker
’Under byggeriet af ubåden Freya lever Peter i to verdener, der kun sjaeldent mødes. I den ene verden bøjer han jernplader og svejser sin