Graensen er nået

med bandekrigen i København og andre store byer i Danmark, hvor unge tabere uden for paedagogisk raekkevidde kaemper om aere, territorier og adgang til den lukrative narkohandel.

Det holder mig ikke vågen om natten, at pushere og voldsforbrydere slår hinanden ihjel, men desvaerre har de taget deres opgør ud på gaden blandt fredelige mennesker, der i disse dage må leve med utryghed og angst for deres børns sikkerhed.

og et antal knivstikkerier er det blevet til alene i København siden juni måned, og selv om de faerreste skud rammer noget som helst, står vi alligevel med uskyldige ofre, som den 39-årige mand, der forleden blev ramt af syv skud fra en forbipasserende bil.

Hvis vi skraeller den politiske fernis af udmeldingerne fra de ansvarlige politikere og den øverste politiledelse, står det klart, at politiet på nuvaerende tidspunkt ikke har ressourcerne til at saette sig tungt nok på de skydegale bandemedlemmer.

For første gang siden besaettelsen har vi hørt en ledende Mere politi i de ramte bydele er det eneste, som kan stoppe bandernes terror, mener Thomas Rathsack. Her beskytter betjente en protestmarch mod skyderierne på Nørrebro i København.

politimand offentligt advare borgerne om, at han ikke er i stand til at beskytte unge maend i visse dele af de københavnske brokvarterer efter mørkets frembrud. En rystende falliterklaering og et chokerende knaefald for de kriminelle bander, der på få måneder har vist os de reelle konsekvenser af de seneste års hårde besparelser inden for politiet.

er den eneste brugbare løsning på bandekonflikten flere betjente på gaderne nu. Politiet skal vaere til stede døgnet rundt på hvert eneste gadehjørne og hver en plads, hvor opgøret foregår. Det skal stå lysende klart for enhver, at de kriminelles storskrydende snak om territorier er fortid. Der findes kun ét territorium, og det er de lovlydige borgeres Danmark.

Derfor giver det god mening, når forskellige politikere foreslår at traekke et antal betjente fra graensebevogtningen mod Tyskland til Aarhus, Odense og København for at hjaelpe til med at kvaele den konflikt, der er kommet helt ud af kontrol.

at få en klar melding fra politikerne om, hvor mange betjente der kan frigives ved den manøvre, men flere borgmestre har vaeret ude og anslå tallet til ca. 200. Det er muligvis ikke mandskab nok, men det vil uden tvivl vaere en solid og hårdt tiltraengt saltvandsindsprøjtning til de hårdt pressede kolleger i bandeområderne.

De seneste år har jeg flere gange krydset graensen i bil fra Tyskland via Tønder uden at møde en eneste tolder eller betjent.

Det er der ikke noget underligt i. Den 68 kilometer lange graense har 20 formelle graenseovergange og et ukendt antal marker og enge, hvor enhver ornitolog eller mountainbike-entusiast pasfrit og muntert kan vade ind og ud af landet uden at forstyrre ordensmagten unødigt.

har 8750 km ubevogtet kystlinje og mere end 60 havne, er det umiddelbart svaert at se, hvordan overførslen af de 200 betjente fra den sydlige graense reelt truer nationens sikkerhed eller svaekker vaernet mod illegal indvandring og menneskehandel. Men i en tid, hvor EU’s ydre graenser smuldrer, og der mangler politisk enighed om en faelles strategi og handlingsplan, kan vi naturligvis ikke bare lade stå til.

Derfor er jeg tilhaenger af en midlertidig løsning, hvor Forsvarets faste personel indgår i bevogtning og graensekontrol i Sønderjylland, indtil bandekonflikten er lukket ned. Det er ikke en optimal løsning, og graensekontrol bør ideelt set varetages af toldere og politifolk uddannet til den opgave, ligesom vores soldater skal koncentrere sig om landets forsvar, og ordensmagten i byerne skal have styr på de kriminelle.

Men Danmark er ikke en del af en ideel verden, og i en presset situation må vi arbejde med de muligheder, vi har, uden at spilde alt for meget tid på fagforeningstaktik og blokpolitiske udmeldinger.

Politiet skal vaere til stede døgnet rundt på hvert eneste gadehjørne og hver en plads