Kvotekonger politianmeldt
Et ukendt antal kvotekonger er blevet politianmeldt af Miljø- og Fødevareministeriet.
Det sker efter, at Rigsrevisionen har afsluttet en beretning, der konkluderer, at der kan vaere blevet begået dokumentfalsk, overtraedelser af fiskeriloven samt benyttelse af stråmaend af en raekke fiskere i forbindelse med køb af fiskerikvoter.
De giver en offentlig myndighed forkerte oplysninger, hvilket er strafbart
Grove eksempler
'Ved gennemgangen af en raekke transaktioner har Rigsrevisionen konstateret flere eksempler på fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Der er således tale om, at de giver en offentlig myndighed forkerte oplysninger, hvilket er strafbart, både hvis der er tale om forsaet eller grov uagtsomhed', står der ifølge DR i beretningen.
Ved ikke hvor mange
Hvor mange fiskere – og hvem – det drejer sig om, vides endnu ikke.
Rigsrevisionens beretning offentliggøres først i dag, men allerede i går kunne DR og branchemediet FødevareWatch afsløre en del af indholdet.
I beretningen retter Rigsrevisionen en hård kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af de omsaettelige fiskerikvoter, som Folketinget indførte i 2002.
'Utilfredsstillende indsats'
Intentionen ved indførelsen var, at kvoterne ikke måtte koncentreres blandt få fiskere. Det er alligevel sket, konkluderer Rigsrevisionen.
'Rigsrevisionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har vaeret meget kritisabel og ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få haender,' står der ifølge DR blandt andet i beretningen.
'Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ministeriets indsats for at undersøge, om reglerne blev overholdt, har vaeret mangelfuld, og at ministeriet på den baggrund har videregivet forkerte oplysninger til Folketinget,' står der yderligere.
Esben Lunde mistede fiskeriet
Kvotesagen har betydet, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mistede fiskeri som ressortområde. Det er nu overflyttet til minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V).
To ledende embedsmaend med ansvar for kvotefiskeri er desuden blevet flyttet fra deres stilling.