DRANSATTE BRYDER REGLERNE – med chefernes tilladelse

GIVTIG FRITID: Otte medarbejdere har tilsammen tjent over 2,4 millioner kroner årligt på bijob

Ordstyrer-tjanser, foredrag, bogkontrakter. Journalisterne på DR har travlt – også når de ikke er på skaermen.

For selv om de ansatte i Danmarks Radio er sikret en god månedsløn – vaerterne får i gennemsnit 53.000 kroner om måneden eksklusiv pension – så kan de nemt tjene lidt ekstra. Og for visse kan bijobberiet vaere saerdeles lukrativt.

Officielt hedder det sig, at DR-ansatte ikke må tjene mere end 300.000 kroner årligt på bibeskaeftigelse, men ingen regel uden undtagelser.

Således viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har søgt hos DR, at otte ansatte de seneste tre år har fået dispensation til at hive mere end de 300.000 kroner hjem.

Som ansat i DR må man gerne have bijob, men siden 2014 har man skullet melde sine eventuelle jobs ind til ledelsen, og de enkelte medarbejderes ’fritidsaktiviteter’ fremgår – i hvert fald som udgangspunkt – af en offentligt tilgaengelig liste.

Dispensation

Men man kan både få dispensation fra den øvre graense på 300.000 kroner årligt og fra at optraede på listen over bijob. Der er altså et hemmeligt skaer over, hvem af DR’s ansatte, der tjener penge på hvad.

Og det er et problem, mener Mark Ørsten, der er medieforsker på RUC. Han er isaer bekymret over de vaerter, der optraeder som konferencierer eller ordstyrere for det private erhvervsliv.

– Problemet opstår, fordi man ikke ved, hvorfor de otte medarbejdere har fået dispensation. DR burde som minimum oplyse grunden. Ellers ender man jo med en opfattelse af, at der er noget galt, vurderer Ørsten, der mener, at dispensationen ikke er et problem, hvis indtaegterne kommer fra bogskriverier.

Han synes, det er positivt, at DR siden 2014 generelt har offentliggjort bijob, men mener, at public service-kanalen har langt igen.

– DR kunne slippe for denne her debat ved mere transparens, konstaterer han.

Også Jesper Termansen, der er Lytternes og seernes redaktør på DR, har kritiseret muligheden for at bryde beløbsgraensen, ligesom han mener, at det burde fremgå af bibeskaeftigelseslisten, om jobbet er ulønnet eller ulønnet

– Det er en overvejelse vaerd, om ikke man skal undlade at give dispensation fra loftet på 300.000 kroner og ligeledes om, man skal undlade at en medarbejder kan blive undtaget fra at figurere på listen. Graenserne har rykket sig. Heldigvis uden at journalisters trovaerdighed generelt er sat helt over styr. Men faren for et trovaerdighedstab ligger hver gang ligefor, skrev han i et blogindlaeg tidligere på sommeren.

– Det er et tema, jeg vil beskaeftige mig med i min naeste halvårsrapport til DR’s bestyrelse, tilføjer han til Ekstra Bladet.

Problemet opstår, fordi man ikke ved, hvorfor de otte medarbejdere har fået dispensation. DR burde som minimum oplyse grunden