Jeg kan ikke se ham i øjnene

Christoffer Meyer mødte op til grundlovsforhøret for at støtte sin ven, da han blev sigtet for drab, og han bakkede ham trofast op i dagene efter. Med sagens udvikling kan han imidlertid ikke svare klart på, om han kan og vil bevare kontakten.

– Det her er jo ikke som at taende og slukke på en stikkontakt. Man kan ikke bare slukke sine venskabelige følelser over for et andet menneske og sige ’det var det’. Men jeg kan ikke acceptere det her. Peter vaelger, hvad der virker til at vaere en bevidst handling, som er så langt fra det, jeg kan stå inde for som menneske, at det naturligvis vil have en påvirkning på mit venskabelige syn på Peter, siger ChristofferMeyer.

Lige nu vil han ikke kunne saette sig ned og kigge ham i øjnene.

– Vil jeg kunne det ud i fremtiden? Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan ikke gøre det i dag. Det er så langt fra det vaerdigrundlag, jeg har som menneske. Det er for langt ude. Det er for absurd. Det er for makabert. Det er for ulaekkert, siger han.

– Det, den person i det øjeblik har valgt at gøre, kan man tilgive det? Er der nogen, der kan tilgive det? Lige nu kan jeg ikke. Det må jeg erkende. Hvis Peter var sejlet ind i havnen og havde sagt, at der er sket noget forfaerdeligt, så havde det vaeret anderledes, siger han.