LØKKES STORE BEDRAG
SKATTEREFORM: Påstår, at kassedamen er den store vinder, men beregning modbeviser statsministeren – Socialdemokratiet beskylder ham for vaelgerbedrag
Kassedamen står ved båndet i Netto 38 timer om ugen til lyden af konstant bip-lyde fra stregkode-scanneren.
En ufaglaert HK’er må nøjes med 4900 kroner mere til sig selv, mens millionaeren scorer 28.000 kroner, hvis Løkke-regeringen kommer igennem med sit forslag til en skattereform.
Tjener en direktør otte millioner kroner, lyder gevinsten på naesten en kvart million kroner.
Det var ellers kassedamen, som skulle vaere den store vinder, lød det fra statsminister Lars Løkke tirsdag.
Pustet op
Men den fremstilling bygger altså på kreativ talgymnastik.
Det viser en beregning af udspillets samlede konsekvenser, Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Ekstra Bladet.
– Den måde, regeringen har praesenteret deres udspil på, betyder, at HK’erens gevinst bliver pustet op, fastslår analysechef Jonas Schytz Juul.
Også hvis man ser på skattelettelsen i procent, vinder direktøren i modsaetning til Løkkes postulat.
Ifølge AE får HK’eren tre procent større udbetaling efter skat. Direktøren med en årsløn på godt én million kroner kan nyde godt fem procent større bundlinje på lønsedlen. Gevinsten i procent stiger sågar i takt med de udbetalte millioner.
En fed løgn
Analysen medtager alle udspillets elementer.
Herunder de nye gunstige pensions-opsparingsregler, fjernelse af skatten på fri telefon og fjernelsen af loftet over beskaeftigelsesfradraget.
De foreslåede lavere bilafgifter er udeladt.
Det er isaer forslaget om at fjerne loftet over beskaeftigelsesfradraget, der kommer de velhavende til gavn.
– Det er de facto en topskattelettelse, man giver. De lavere indkomster får så det nye jobfradrag. Det får direktøren ikke. Til gengaeld får direktøren en rigtig stor gevinst af fjernelsen af loftet over beskaeftigelsesfradraget, forklarer Jonas Schytz Juul.
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, beskylder på baggrund af de nye tal statsministeren for regulaert vaelgerbedrag.
– Lars Løkke sagde igen og igen op til sidste folketingsvalg, at hans skattepolitik handlede om de lavtlønnede. Nu kan alle se, at det var en fed løgn.
– Det var rent spin, der lød godt i en valgkamp, men ikke er det, hans regeringen gør. I stedet er det de mest velstillede danskere, der løber med gevinsten, herunder Lars Løkke selv.
– Løkke prøver at bilde folk ind, at det er kassedamen, der er den store vinder. Men han får altså selv godt 40.000 kroner eller syv til otte gange så meget, som kassedamen vil få, bulder Jesper Petersen.
Maerkvaerdig regnemetode
AE understreger, at deres beregning bygger på Skatteministeriets familietyper samt regeringens egne tal.
Analysen arbejder i modsaetning til regeringen med resultatet af skattelettelserne, som de ville stå at laese på vores lønseddel.
Regeringen har opgjort effekterne i det såkaldte rådighedsbeløb, hvor en gennemsnitlig udgift til bolig medregnes.
Men det er en maerkvaerdig fremgangsmåde, mener AE, fordi folks boligudgifter varierer enormt.
– Effekten af en skattelettelse, den ser man altså på sin lønseddel, fastslår analysechefen.
Lars Løkke sagde igen og igen op til sidste folketingsvalg, at hans skattepolitik handlede om de lavtlønnede. Nu kan alle se, at det var en fed løgn